Skip to content

KS mener

Man skal vide hvad man Cand.

Som studerende, der nærmer sig endemålet, altså arbejdsmarkedet, skal man kunne omsætte pensum, studieindhold og opgaver til de kompetencer, man træder ud på arbejdsmarkedet med. Man bør dog ikke stå alene. Studiestederne har også ansvar for at promovere den faglige værdi og omsætte pensum til arbejdsparathed.

Hvis man læser medicin, bliver man læge. Det er dejlig nemt at forklare.

Andre med bredere uddannelser som for eksempel KS’ernes kommunikation, sprog og marketing, står over for en større ”markedsføringsindsats”, fordi det er en større udfordring at gøre sig bevidst om, hvilke kompetencer man træder ud på arbejdsmarkedet med. Virksomhederne kan ikke altid gennemskue indholdet af de enkelte studieretninger. Cand.polyt og cand.IT klinger behageligt af den lyse teknologiske fremtid. Er man cand.hum, cand.ling.merc eller cand.mag.iethvilketsomhelstsprog måske knapt så meget. Jeg har al mulig respekt for dem, der kan og har læst, Shakespeares værker eller dem, der formår at få noget fornuftigt ud af fransk diskursanalyse, men ”he knows Shakespeare” er bare ikke en særlig gangbar kompetence uden for universitetsmurene.

Umiddelbart får man ikke sin faglige stolthed forærende, men forhåbentlig får man hjælp af sin studieadministration. De har en uhyre vigtig rolle i at oversætte og formidle de studerendes evner overfor fremtidige arbejdsgivere, men man har også selv et ansvar for at fortælle den gode historie.

Selv har jeg (for mange år siden, I know) læst cand.ling.merc i interkulturelle markedsstudier. Jeg har haft fag, der favnede så bredt, at spektret af emner, man kunne skrive opgave om – og dermed specialisere sig i – kunne være stort set alt under solen. Det hjælper ikke altid, når man er studerende. Her må studiestederne træde til med en guidende hånd i ryggen, samt en mild påmindelse om, at arbejdsmarkedet venter på den anden side.

Og kompetencerne efterspørges. Vores samfund har de sidste to år i høj grad fungeret på grund af kommunikation og formidling. På trods af, at grænserne har været lukkede, har internationale virksomheder ikke haft mindre brug for kulturel forståelse og sprogkundskaber.

En rapport blandt Dansk Industris medlemsvirksomheder fra efteråret 2021 viser at sprogkundskaber i høj grad stadig er efterspurgt af eksportvirksomhederne. I så lille et land som Danmark kommer man ikke langt som eksportvirksomhed, hvis man kun krydser grænsen med sit danske. Det er ikke kun engelsk, der er behov for, især tysk- og franskkundskaber er ligeledes attraktive.

De studerende på sproguddannelserne kan ikke bare sprog. De har også kulturforståelse, sprogbevidsthed, analyseværktøjer og metode. Dette bliver især relevant, når man ser på, at 20 procent af virksomhederne oplever forhandlingsproblemer, går glip af ordrer eller fraviger potentielle markeder, hvis de ikke har de rette fremmedsprogskompetencer. Alt sammen med en negativ effekt på væksten.

De sprogstuderende, der nærmer sig arbejdsmarkedet skal kunne omsætte den viden, metode og projektforståelse, de har tilegnet sig gennem fem års studie, til forståelige kompetencer. Og studiestederne må ikke miste modet i forhold til den værdi de tilfører samfundet, men skal selv fortælle den stærke historie om relevans og gangbare kundskaber. De bliver nødt til at tage markedsføringsbrillerne på og understøtte de studerende i at blive gjort attraktive i arbejdsgivernes øjne.

Afslutningsvis kommer her reklamefremstødet (man skal jo tage sin egen medicin); I KS hjælper vi gerne med at holde den faglige fane højt og kan desuden yde fremragende støtte i form af karrieresamtaler. Så man kan få sat gode ord på sine gode kompetencer.

Back To Top
Search