Sprog

Brugen af udtrykket ’åbne op’ har givet anledning til en del debat på Twitter. En af stemmerne er sprogforsker Magnus Pharao Hansen, der mener, at debatten handler for meget om rigtig og forkert sprogbrug.

”Det er noget pjat, når man taler om, at anglicismer kan true det danske sprog eller den slags dansk, man selv kender. Det er det, der gør, at jeg går ind i debatterne, fordi jeg synes, det er menneskeligt og politisk problematisk at gå og være politi på, hvordan andre mennesker bruger sproget i stedet for at prøve at høre, hvad de har at sige,” siger han.

Han mener at kunne vise, at udtrykket også florerer i det danske sprog, før der kunne være tale om, at det var adopteret fra engelsk.

”Det er en kæphest, jeg har reddet på over længere tid. Jeg oplever tit, når folk har kraftige meninger om, hvad der er rigtigt og forkert og gammelt og nyt eller for eksempel en anglicisme, så kan man gå tilbage i tiden og finde udtrykket blive brugt, før der var nogen synderlig påvirkning fra engelsk,” forklarer han.

Nuancerne er vigtige

I hans optik er det mere givende at se på, hvorfor udtrykket bliver brugt.

”I stedet for at spørge, hvad der er rigtig eller forkert, så spørger jeg, hvorfor folk bruger det udtryk. Jeg har en grundlæggende ide om, at folk faktisk bruger bestemte udtryk, fordi netop det udtryk har den betydning, de ønsker at formidle. Udtryk er som udgangspunkt meningsfulde, og så gælder det om at finde ud af, hvad meningen er i stedet for at dømme dem som forkert sprog,” siger han og fortsætter:

”Når jeg kigger på udtrykket ’åbne op’ spørger jeg derfor: Hvornår bliver frasen brugt? Kan den udskiftes med ’åbne’ og have den samme betydning i alle tilfælde? Hvis den ikke kan det, så må det være, fordi der er en betydningsnuance.”

Han mener, at når Mette Frederiksen bruger lige netop det udtryk, så kan det være, fordi der ligger en politisk nuance bag.

”Når jeg forholder mig til udtrykket ’åbne op’, ser jeg, at ’nu åbner vi samfundet’ ikke betyder helt det samme som ’nu åbner vi op for samfundet’. Hvis man åbner noget, så er det modsatte, at det er lukket. Helt lukket. Og hvis man åbner det, så er det helt åbent. Så er der kun de to muligheder,” siger han og fortsætter:

”Hvordan oversætter man det til samfundet? Kan man forestille sig et helt lukket samfund? Når det bliver brugt diskursivt, er der nogle politiske mønstre i, hvem der mener, at lukningen er for meget, og de har måske en interesse i netop at stille det op som enten eller. Mens andre har en interesse i at sige ’vi lukker en lille smule mere’ eller ’åbner en lille smule mere’.”

Kan undersøges mere

Han mener dog, at man skal lave en større undersøgelse, hvis man skal vise, at der er forskel på, hvordan politiske partier bruger sproget. Og det er netop hans pointe med at forholde sig til nuancerne.

”De spørgsmål afskærer man sig selv fra, hvis vi bare går ud fra, at det er, fordi Mette Frederiksen ikke kan tale dansk,” siger han og tilføjer:

”Det er for mig at se problemet med den dømmende tilgang til sproget: At man fratager sig selv muligheden for at undersøge, hvad der sker med sproget, og hvordan det bliver brugt. Det er den helt grundlæggende ting.”

Han mener også, at der er gode argumenter rent grammatisk for, at ’åbne op’ er korrekt dansk. Dem kan du læse på hans Twitter-profil.

Han tilføjer, at man som kommunikatør skal være bevidst om, at der er mennesker, der kan finde på at skrive læserbreve, hvis de synes, at man bruger sproget forkert – eller anderledes, end de har lært.

”Det er måske ikke så vigtigt, hvis man er statsminister, men det er måske værd at overveje, når man er kommunikatør. I sidste ende handler det om at være så opmærksom på sit sprogbrug som muligt og tænke over, i hvilke kontekster forskellige udtryk bedst afdækker det, man vil sige,” siger han.