KS mener

Kvalitet i uddannelserne har altid været af yderste vigtighed og skal sikre, at de studerende klædes bedst på til deres liv på arbejdsmarkedet og til at forme fremtidens videnssamfund. Vi skal derfor sørge for, at omstændighederne omkring at tage en kandidatuddannelse sikrer det rigtige output. Hvis reformkommissionens anbefalinger bliver til virkelighed, er konsekvensen kortere og mere sammenpressede uddannelser, hvor man potentielt skal nå det hele på den halve tid. Forkortelse af uddannelserne er ikke automatisk en kvalitetsforbedring eller svaret på en mere kompleks og foranderlig verden.

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i oktober 2020 og har til formål at komme med bud på reformer, der skal ruste Danmark til fremtiden. De har netop fremlagt deres første forslag til en reformpakke med navnet ‘Nye Reformveje 1’, der fokuserer på uddannelsessystemet, efteruddannelse og iværksætteri.

Inden for uddannelsesområdet lyder anbefalingerne fra Reformkommissionen overordnet:

• at omlægge SU-stipendiatet til et SU-lån for kandidatstuderende.
• at bachelordimittender ikke længere skal være sikret en plads på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbygning (det der kaldes retskravet).
• at knap halvdelen af alle universitetsuddannelser skal have en fireårig kandidatuddannelse.
• For Humaniora (altså blandt andet for sprog og kommunikation) er tallet dog 7 ud af 10 studerende, der skal tage en kun 4-årig uddannelse.
• en gratis mulighed for at vende tilbage til universitetet for at tage en kandidat-, master-, eller anden videregående uddannelse, uanset hvor længe man har holdt pause.
• Investeringer i øget kvalitet (blandt andet finansieret via afskaffelsen af SU’en på kandidatuddannelserne)
• at et gennemsnit på 9 skal være højeste adgangskvotient til videregående uddannelser.

Der er både rigtig interessante og positive elementer i forslagene, men vi skal bare passe på, at vi ikke mister for meget på karrusellen i forhold til, hvad vi tjener på gyngerne.

Igennem de sidste mange år har universiteterne primært uddannet til det private arbejdsmarked. Derfor er det positivt med et split mellem en mere forskningsrelateret uddannelsesstruktur og én der er erhvervsrettet. Fleksibiliteten i at kunne arbejde deltid ved siden af studiet har rigtig mange muligheder, ligesom den livslange læring, der ligger i muligheden for at kunne vende tilbage til skolebænken efter en pause.

Men flere af forslagene vil reelt begrænse unges adgang til uddannelse, især på samfundsfag og humaniora. For eksempel trækker forslagene om at afskaffe retskravet og primært satse på en 1-årig kandidatuddannelse begge i den forkerte retning. Erhvervsrettet uddannelse går hånd i hånd med viden, og derfor er løsningen ikke at stille fremtidige generationer af unge ringere på arbejdsmarkedet ved at uddanne dem mindre.

Den akademiske del af det private arbejdsmarked kræver høj faglighed og selvstændighed. Og uddannelserne skal være med til at klæde de studerende på til at forme fremtidens samfund og løsninger. Særkendet ved den 2-årige kandidatuddannelse er det afsluttende kandidatspeciale, der giver de studerende stærke analytiske og metodiske kompetencer, og som gør dem i stand til at arbejde selvstændigt med komplekse problemstillinger. Dertil kommer praktikker, internships, udvekslingsophold eller frivilligt arbejde ved siden af studiet, der er med til at forme kandidaten inden arbejdsmarkedet.

Danmarks vigtigste råstof er veluddannede medarbejdere, der skal sikre fremtidig velfærd og velstand. Vi skylder som minimum at give den nødvendige tid til en større samfundsdebat, der inddrager studerende, institutionerne, interessenter og samfundsaktører i spørgsmålet om, hvordan uddannelserne fortsat kan være relevante i en stadig mere kompleks og foranderlig verden.