Karriere

Kommunikation og Sprogs Kommagasin bragte sidste sommer en artikel med Mette Refshauge, der er kommunikationsdirektør i Mærsk og Pernille Mølgaard Toft, der er Kommunikations- og pressechef i Københavns Kommune. De to kommunikationschefer var enige om, at referencer til enhver tid trumfer høje karakterer, når de ansætter nyuddannede.

Studenterbrød har talt med karriererådgiver Bitten Kærgaard om, hvorvidt karakterer er af afgørende betydning, når man skal have et job efter studiet, eller om det er vigtigere at have indsamlet relevante erfaringer i form af studiejob(s), frivilligt arbejde og lignende.

”Det er forskelligt, hvor meget man går op i karakterer. Man kan sige, der er nogle situationer, hvor karakterer er vigtige, for eksempel hvis man vil skrive en Ph.d. Og så nogle gange i det offentlige, der har jeg oplevet, at man skal sende sit karakterbevis med, når man ansøger om et job. Men det er min vurdering, at det blot er en form for dokumentation, så arbejdsgiver kan se, at du har taget den angivne uddannelse.”

Bitten fortæller, hvad arbejdsgiverne typisk kigger efter, når de ansætter kommunikations- eller sprogfolk:

”Når man skal ansætte kandidater, der har læst kommunikation eller sprog, så kigger man på, hvilke kompetencer og færdigheder personen har til at varetage jobbet. Derfor skal man, når man er på studiet prøve at fokusere på, hvad man gerne vil, når man er færdig. Det kan man gøre ved at vælge et bestemt fokus eksempelvis i form af nogle bestemte valgfag.”

Det er ifølge Bitten vigtigt at kunne formidle, hvor ens interesser og styrker ligger:

”Der er masser af måder, man kan vise sine interesser på – og ligeledes mange måder hvorpå man kan vise, hvad man har erfaringer med. Det handler om, at man kan finde ud af at formidle, hvad man kan, og at man ikke bare skriver, at man eksempelvis fik en bestemt karakter for sit speciale. I stedet er det vigtigere at kunne formidle, hvad man har lært, og hvad man kan bruge det til.”

Bitten slår dog fast, at det ikke betyder, at man som studerende skal være ligeglad med, hvordan man klarer sig.

”Der er et indlejret paradoks i forhold til det med karaktererne. På den ene side vil man gerne have, at unge klarer sig godt gennem studiet med gode karakterer, og samtidig er karaktererne ikke det, arbejdsmarkedet kigger på, men snarere hvad de unge kommer med, som de kan bruge til at løse virksomhedernes problemer. Når vi siger, at arbejdsgiverne mestendels ikke går op i karaktererne, så betyder det ikke, at vi ikke synes, at man skal gøre sig umage på studiet og engagere sig. Men det skal man gøre fordi, at man gerne vil lære noget og tilegne sig viden, som man kan bruge bagefter. Det betyder også, at et 4 tal ikke kommer til at ødelægge nogens fremtid. ”