Studiestart

Ensomhed

Ensomhed i forbindelse med studiet kan komme af mange årsager. Måske er du flyttet til en ny by og har ikke dit netværk som støtte. Måske er du ikke gearet til intens social aktivitet, som studiestarten ofte byder på. Måske er dine forældre ikke akademikere, og det er derfor en helt ny verden, du skal lære at kende. Uanset hvad årsagen er, er ensomhedsfølelsen helt berettiget og også ganske normal.

En redegørelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, foretaget i 2021, anslår faktisk, at hele 10% procent af studerende føler sig ensomme. Med andre ord er du altså ikke alene om at være alene. Ensomhed er dog ikke blot en ubehagelig følelse for dem, der står i det, men også en af de største årsager til frafald på videregående uddannelser. Ifølge en undersøgelse foretaget Danmarks Evalueringsinstitut er der en klar sammenhæng mellem, hvor socialt et studie er og frafaldsprocenten. På samme måde er der også en sammenhæng mellem dårlige studiestartsoplevelser – eksempelvis præget af ensomhed – og frafald.

En personlig historie om ensomhed

I 2019 startede jeg på medievidenskab på SDU i Odense. En uddannelse, jeg havde forsøgt at komme ind på i 3 år. Jeg flyttede til Odense, selvom jeg havde et fint liv i København, men jeg ville så gerne deltage i studielivet og møde nye venner.

Studiestarten gik godt, og jeg fandt nogen at snakke med. Da studiet for alvor gik i gang, havnede jeg dog i midten af en splittet studiegruppe, hvor den ene halvdel ikke kunne udstå den anden. Jeg følte pludselig ikke, at jeg havde nogen at snakke med – og dem, jeg snakkede godt med i introperioden, havde gode studiegrupper, som jeg ikke var en del af. Da vi skulle til at forme nye studiegrupper på 2. semester, og jeg selv kunne vælge, havde jeg ikke nogen at læne mig op ad. Jeg endte med at blive en del af statistikken, der dropper ud – fordi jeg ikke følte, at jeg hørte til nogle steder.

Der er ingen skam i ensomhed

Det føltes som et kæmpe nederlag at droppe ud af en uddannelse, jeg havde brugt så lang tid på at komme ind på, og som jeg egentlig gerne ville. Jeg er først for nylig begyndt at fortælle sandheden, når folk spørger: ”Nåh, var medievidenskab ikke noget for dig?” Jo, det var det, men på det tidspunkt følte jeg, at der var så meget skam i at indrømme, at jeg faktisk var ensom. Jeg gik med en frygt for, at folk skulle tænke, at jeg ikke kunne få venner.

Jeg startede på en anden uddannelse et halvt år efter, og det gik glat. Jeg fik venner og har ikke en eneste gang i løbet af min bachelor haft en dårlig gruppe. Det kan være tilfældigt, et bedre studiemiljø eller andet, men faktum er, at jeg ikke gjorde noget anderledes, end da jeg startede på SDU. Nogle gange får man bare en skæv start, men det er vigtig at huske, at der ikke er nogen skam i ensomhed. Bare fordi det er svært, betyder det ikke, at der er noget galt med dig. Nogle gange er det bare et dårligt match. Som min farmor siger: ”Der er ingen skam i at blive væk, hvis ikke man er inviteret”. Jeg opfordrer ikke til, at man dropper ud. Jeg opfordrer derimod til, at man mærker efter, hvad der er godt for én selv, og ikke skammer sig eller går alene med sin ensomhed.