Tips og tricks

Ejerbolig eller andel – fordele og ulemper

Som med så meget andet i livet er der fordele og ulemper ved alle typer af boliger.

”En helt konkret fordel ved at købe sin egen bolig uanset type er, at man får sin opsparing investeret i noget, der har værdi, frem for at have dem stående hos sin bank,“ siger Frederik Brink.

En ejerbolig er en bolig, du ejer og bestemmer over. En fordel er, at du får din opsparing i fast ejendom, som på sigt kan generere et afkast (en økonomisk gevinst, der kan ses som en opsparing i boligen). Det kan naturligvis også svinge den anden vej og lede til et økonomisk tab, hvilket er en risiko, man løber ved at investere i en ejerbolig. Dog medfører en ejerbolig forudsigelige udgifter forbundet med boligen, hvis du har et fastforrentet lån. Det gør det lettere at lægge et budget efter boliglånet, eftersom du ved, præcis hvilke udgifter du har i forbindelse med din bolig de næste 10, 20, 30 år.

En af de åbenlyse ulemper er, at det – især i de større byer – kan være dyrt at komme ind på ejerboligmarkedet. Det kræver nemlig en egenfinansiering/udbetaling på minimum 5% af boligens pris plus omkostninger forbundet med købet (eksempelvis ejendomsmægler, advokat, udgifter til bank og realkreditinstitut), hvilket godt kan ende i store beløb.

Med en andelsbolig ejer du ikke selve boligen, men derimod brugsretten til en bolig i en forening. Eftersom andelsværdien fastsættes på en generalforsamling i foreningen – og dermed ikke følger boligmarkedet på samme måde som ejerboliger –, er der som regel ikke den store økonomiske gevinst at hente. Til gengæld er andelsboliger som regel billigere end ejerboliger, og du får stadig investeret dine penge i noget, der holder sin værdi, frem for at have dem stående på en opsparingskonto.

Hvad kigger banken på, når de godkender lån?

Ifølge Frederik Brink er den største faktor, der afgør, hvor meget du kan købe bolig for, hvor meget du viljer og evner at spare op. De fleste studerende har en forholdsvis lav månedlig indkomst. Det komplicerer – men umuliggør bestemt ikke – boligkøbet af to årsager: Det er svært at spare op til den egenfinansiering, som det kræver at købe bolig, og det kan være vanskeligt at få pengene til at række, efter du har købt boligen.

Gæld er også en faktor, som bankerne kigger på. Hovedreglen er, at din gældsfaktor ikke må overstige fire. Det vil sige, at du ikke må have mere gæld end fire gange din årlige indtægt. Al slags gæld tæller med i dette regnestykke – SU-gæld, forbrugsgæld, lån fra familie.

“Når det kommer til at låne penge til studerende, kigger vi også på ledigheden for den specifikke uddannelse, du læser. Hvis vi ud fra statistikker kan se, at der er meget lav ledighed for nyuddannede fra din uddannelse, kan vi være mere tilbøjelige til at låne dig penge, fordi der er større chance for, at du kan få et job, når du er færdiguddannet, og dermed ikke risikerer at skulle sælge din bolig efter et par år, fordi du bliver arbejdsløs. Hvis ledigheden er lav, giver det også mulighed for at godkende en gældsfaktor, der overstiger 4.”

 

Tre trin, der bringer dig nærmere din egen bolig

Selvom ovenstående kan tegne et billede af, at det er en næsten umulig opgave at låne penge til sin egen bolig som studerende, er det bestemt ikke tilfældet. Det handler blot om disciplin.

Læg et budget

Ja, det lyder kedeligt, og de fleste af os har prøvet uden held, men det er bare en utrolig vigtig del af det at købe bolig, at du kan overholde et budget. Læg et budget, der afspejler, hvordan din økonomi vil se ud, hvis du køber bolig, og hold dig til det i en periode på et halvt til et helt år. Det giver dig en idé om, hvorvidt det er realistisk for dig at købe en bolig i den prisklasse, og når du senere går til banken for at søge lån, kan de se, at du kan få enderne til at mødes, selvom du ikke har den største månedlige indkomst.

Få gang i opsparingen

En anden afgørende faktor er, hvorvidt du har råd til egenfinansieringen (5% plus omkostninger) til den bolig, du vil købe. Hvis du kigger på lejligheder til 2 millioner kroner, skal du altså have en opsparing på minimum 100.000 kroner, før du kan låne til din nye bolig. Det er et konkret tal at forholde sig til – og så er det bare med at få sat penge til side. Når du alligevel har lagt et budget, der afspejler din økonomi efter et boligkøb, kan du passende sætte de penge, der er øremærket udgifter til bolig og lån, til side på din opsparing.

Vær realistisk med dine boligønsker

“Det kan sagtens lade sig gøre for studerende at købe bolig. Det handler bare om at være realistisk med sine boligønsker – og derudover bare lægge en masse energi i din opsparing.”

Hvis det viser sig, at budgettet, du har lagt, bliver for stramt, betyder det ikke nødvendigvis, at det ikke kan lade sig gøre. Det kan derimod være, at du er nødt til at justere dine forventninger til, hvilken bolig du kan købe. Måske må du gå på kompromis med type af bolig, størrelsen eller beliggenheden, hvis det skal kunne hænge sammen. For når det kommer til stykket, handler boligkøbet blot om at få din økonomi og dine forventninger til at mødes.

Hvis du vil vide mere om, hvordan du får råd til at købe din egen bolig, afholder Lån & Spar gratis boligkøbsaften for KS’ medlemmer. Læs mere og tilmeld dig her.