skip to Main Content

Kommunikation

Den mundtlige mixerpult: lær din stemme at kende

Stemmen er et af kommunikatørens vigtigste værktøjer. Den giver mening til de ord, vi skriver. Men ved du, hvordan du kan arbejde med din stemme? Læs med og lær mere om, hvilke knapper du kan skrue på, når du skal bruge din stemme.

“Den mundtlige mixerpult”

Der findes ingen gode eller dårlige stemmer. Vi har alle den stemme, vi er født med, ligesom vi har den krop, vi har. Ligesom kroppen kan stemmen dog trænes, blandt andet ved at skrue på nogle forskellige parametre.

Den mundtlige mixerpult stammer fra Louise Fischer-Nielsen og Hanne Smith Pedersens bog “Fra øje til øre” (2017) og er en måde, hvorpå vi kan forstå, hvordan vi kan arbejde med stemmen. De to retorikere inviterer os til at se på vores stemme som havende fem knapper, vi kan skrue på individuelt, samt en masterknap, hvor vi kan skrue op og ned for det hele.

Artikulation

Artikulationen omhandler, hvordan vores mund, svælg og tunge former lydene, og det er utrolig vigtigt for, at vi kan forstå hinanden. Slap artikulation resulterer i mumlen og kan give et indtryk af, at man er usikker, uoplagt eller useriøs. Overartikulation kan derimod resultere i, at din modtager føler sig talt ned til, eller det kan virke lidt karikeret.

Frasering

Frasering dækker både over opdeling af fraser og frasernes længde, men også over pauser, tryk, stød og intonation. Frasering er vigtig for betydningsdannelsen af en sætning. Med virkemidler som pauser, emfatiske tryk og intonation kan man med stemmen markere, hvordan en tekst skal tolkes. Hvis du skal læse en tekst op, kan det være en fordel aktivt at arbejde med frasering ved at notere betydningsenheder (enheder, der hænger sammen for at kunne danne mening) med en blyant i teksten for derfra at kunne planlægge, hvor du skal lægge tryk, holde pauser mm.

Klang

Klang er måske det mest komplicerede parameter, til dels fordi det er svært at forklare, men også fordi det kan tage lang tid at udvikle. Klang afhænger både af anatomiske forhold i vores strube og hulrummet mellem stemmelæberne og læberne, ligesom det kan være kulturelt og socialt betinget. De fleste talesituationer kalder på en klar, afspændt klang. Hvis du har spændinger omkring svælget, tungen eller kæben, kan det være svært at opnå dette – du oplever måske i stedet, at din klang bliver klemt. Det er både slidsomt for din stemme, men det kan også påvirke dine modtagere. En klemt stemme er ikke rar at høre på, og så er vi mindre tilbøjelig til at være modtagelige overfor, hvad du har at sige.

Arbejdet med klang kan være kompliceret, fordi mange faktorer skaber en stemmes klang. Hvis du oplever store klangproblemer, kan det være en idé at rådføre dig med en stemmetræner. Som hovedregel kræver en god klang, at vi er afspændte i området, der er med til at forme klangen. Øvelser som at massere kæbemuskler og strække din tunge ud kan hjælpe med at skabe plads i klangrummet og dermed give dig en større og mere afspændt klang.

Tempo og rytme

Taletempo er vigtigt. Taler du for hurtigt, kan det stresse modtageren, ligesom et for langsomt tempo kan virke påtaget eller karikeret. De fleste har tendens til at tale for hurtigt, hvilket kan sende et signal om, at man er nervøs eller usikker.

Vejrtrækning spiller en central rolle, hvis du vil lære at tale langsommere: tag dybe indåndinger mellem sætninger – måske endda midt i dem. Få luften helt ned i maven, når du trækker vejret, og bliv opmærksom på, hvordan du disponerer din luft i løbet af en sætning. Hvis ikke vi har luft nok tilbage i enden af sætningen, har vi en tendens til at sætte taletempoet op for at nå at få det hele med. Hvis det sker, kan det være, at du må tilpasse sætningens længde eller disponere din luft anderledes.

Husk på, at det taletempo, der virker pinligt langsomt for dig, stadig kan opfattes højt for din modtager!

Volumen

Volumen er den lydstyrke, du taler med. Den skal naturligvis være tilpasset situationen, således at din modtager ikke føler, at du råber ad dem, samtidig med at de kan høre, hvad du siger. Når der skrues på denne knap, er det vigtigt at være opmærksom på ikke at hæve volumen på en sådan måde, at du presser din stemme og risikerer at blive hæs. Artikulation og klang kan være andre knapper, der kan skrues på, for at gøre dig selv forståelig, før du tænker på at hæve din stemme.

Tilpas din stemme til situationen

Ovenstående er fem parametre, du kan skrue på, når du bruger din stemme, hvad end det er i oplæsning, når du holder tale, til din podcast, eller hvis du holder oplæg. Som talende kommunikatør er din vigtigste opgave at sætte dig grundigt ind i, hvilken situation du taler dig ind i, for stemmen er et virkemiddel, der skal tilpasses situationen. Hvem taler du til, hvor taler du henne, og hvad taler du om? Alle disse spørgsmål er vigtige at overveje, før du kan vide, hvordan du bruger din stemme hensigtsmæssigt. Der er forskel på, om du står på Skamlingsbanken og holder tale eller i et mødelokale og holder oplæg – og det skal din stemmebrug afspejle.

 

Hvis du vil have konkrete øvelser og dybdegående tips til, hvordan du arbejder med din stemme, så tilmeld dig Kommunikation og Sprogs studenternyhedsbrev og hold dig opdateret, når vi udgiver artikler om kommunikation, sprog og marketing.

Studerer retorik på Københavns Universitet.

Back To Top
Search