Tips og tricks

Nervøsiteten må gerne være der

“Nervøsiteten skal ikke nødvendigvis bekæmpes. Det er helt naturligt at blive nervøs, når man skal præstere, og til en vis grad kan det også være sundt, at den er der, fordi den gør, at vi kan præstere lige dét mere, end vi plejer”, siger Hanne Smith Pedersen. “Det, der kan være svært, er, når nervøsiteten tager overhånd. Hvis den gør det, kan vi ende med at glemme, hvad vi vil sige, eller simpelthen bare gå i sort.”

Forberedelse kan hjælpe på nervøsiteten

En mundtlig eksamen kan have mange ubekendte. Selvom du ved, hvad du skal holde oplæg om i de første ti minutter, ved du ikke, hvad samtalen efterfølgende kommer til at omhandle, og denne usikkerhed kan være med til at fodre nervøsiteten. Her kan den grundige forberedelse komme dig til hjælp.

Du kan være med til at bestemme, hvilken retning den efterfølgende diskussion tager. Sørg for at få sagt noget om det stof, du føler dig sikker i, men ikke så meget, at du får udtømt emnet. Du kan endda direkte påpege, at du gerne vil vende tilbage til det i diskussionen efterfølgende. På den måde er du med til at tage styringen og gøre det lettere for censor og eksaminator at stille de gode spørgsmål, ligesom du kan føle dig mere sikker i eksamenssituationen.

Drej rampelyset over på dine modtagere

Vi kan mindske nervøsiteten ved at ændre vores perspektiv. Når vi tænker på en eksamenssituation, er det som regel den studerende, der er i fokus, og som skal præstere. Hvis vi i stedet drejer rampelyset over på modtagerne, kan det fjerne noget af presset.

“I stedet for at tænke ‘åh nej, nu skal nogen bedømme mig’, så tænk i stedet over, hvad du kan give dine modtagere. På den måde handler det ikke så meget om, hvad du kan, men hvad du kan gøre for dine modtagere. Hvad skal censor og eksaminator vide, for at de kan stille de uddybende spørgsmål, som faciliterer en god samtale efterfølgende?”

En eksamen er blot et bump på vejen

“Lige nu føles det måske som et bjerg, du skal bestige, men i virkeligheden er det nok bare et lille bump på vejen,” siger Hanne Smith Pedersen. “Hvis vi dramatiserer begivenheden for meget, risikerer vi at fodre nervøsiteten og lade os rive med af den. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis vi skal præstere.”

I stedet for at lade dig rive med af nervøsiteten, kan du i ugerne op til eksamen svare på, hvordan får du den bedste eksamen – og prøve at planlægge efter det. Øv gerne oplægget og eksamensspørgsmålene sammen med din studiegruppe eller en anden medstuderende.

Det er naturligvis lettere sagt end gjort. Selvom man har glemt resultatet af denne eksamen om et par år, betyder det ikke, at frygten for at fejle ikke er virkelig. Men når disse tanker begynder at tage overhånd, kan de to førnævnte værktøjer hjælpe med at håndtere den umiddelbare nervøsitet. Træk vejret; det skal nok gå!

Øvelser, du kan forberede hjemmefra

“Når man bliver taget af nervøsitet, sker der typisk tre ting: Vi glemmer at holde pause, vi taler hurtigt, og som følge af det kan vores stemme blive presset eller klemt. Når vi ikke holder pause, bliver vores vejrtrækning overfladisk, og kroppen bliver nemmere sat i alarmberedskab. Som følge af det sætter vi taletempoet op, fordi vi gerne vil væk fra situationen.”

Selvom det er svært at forberede sig på nervøsiteten, fordi det ofte er en umiddelbar følelse, findes der øvelser, som du med fordel kan afprøve i ugerne op til din eksamen. Nogle af dem er lette at genbesøge, når du sidder inde i eksamenslokalet og kan mærke, at det glider for dig.

Vejrtrækningsøvelser

Denne øvelse er simpel og diskret og kan tages med ind i eksamenslokalet. Sid på en stol med ryggen mod et ryglæn, fødderne plantet i jorden og armene over kors. Træk vejret helt ned i maven og mærk nu, hvordan din lænd nærmer sig ryglænet, når du trækker vejret ind. Læg eventuelt en hånd mellem stoleryggen og din lænd. Dette er dit dybe åndedræt, som er vigtigt at have fat i for at give stemmen energi.

Leg med tempoet

Mange har en tendens til at sætte tempoet op, når de bliver nervøse. Brug tid på at øve dit eksamensoplæg og fokusér på at sætte tempoet ned og holde lange pauser. På den måde bliver du mindet om det, når du står inde i eksamenslokalet med dit talepapir.

Tal til den anden ende af lokalet

Mange undervisningslokaler ligger tomme hen i eksamensperioden. Benyt lejligheden til at øve dig på at tale langsomt og tydeligt ved at stille dig i enden af lokalet og holde dit oplæg, så dem, der sidder helt nede bagerst, kan høre det. Du vil helt automatisk kunne mærke, at du er nødt til at sætte tempoet ned og tale tydeligt, for at din hypotetiske modtager skal kunne forstå dig. Det vil føles overdrevet, men tempoet skal nok komme op til eksamen.

Når du er i eksamenslokalet

Husk at holde pauser. Når du har afsluttet en sætning, så stop op et øjeblik og få taget en indånding, før du fortsætter. Hvis du har et talepapir, kan det være en hjælp at markere de steder i teksten, hvor du skal holde en pause.

“Tal langsomt og tydeligt. Tænk over, at ordene skal have vægt. Ordene får først lov til at betyde noget, når vi taler lidt langsommere. Taler vi for hurtigt, kan vores modtager alligevel ikke forstå os, og ordene bliver lidt ligegyldige.”

Derudover kan du med fordel hive fat i vejrtrækningsøvelsen, som vi nævnte tidligere, hvis du kan mærke nervøsiteten komme krybende. Den er effektiv, men diskret, og kan derfor være en hjælp til at tøjle nerverne ved at få ordentlig luft til at sige det, du gerne vil sige.

Hvis du er interesseret i at lære endnu mere om, hvordan vi bruger vores stemmer, kan du lytte til podcasten “Vi hører stemmer”, hvor Thea Sejr og Hanne Smith Pedersen tager de kritiske briller på og taler om det, vi taler med – nemlig stemmen.