Har du nogensinde oplevet at blive irriteret, hvis nogen fumler med mikrofonen, mens de optræder? Studenterbrød har talt med Emma Renee, standup komiker og BA i retorik, som har undersøgt, hvordan mikrofonteknik påvirker modtagerens opfattelse af en afsender. Læs med og lær mere om, hvordan vi som kommunikatører forholder os til brugen af mikrofoner.
Tekst / Cæcilie Paarup Madsen
Foto / Forja2 Mx
Udgivet / Januar 2023
Emma Renee er bachelor i retorik og har igennem mange år optrådt som standup komiker rundt om i landet. Det, der for mange kan virke som en lille detalje ved en optræden – nemlig måden, vedkommende bruger mikrofonen på – endte med at blive til et helt bachelorprojekt, der undersøgte netop mikrofonteknikkens indvirkning på afsenderens ethos og deraf modtagerens opfattelse af vedkommende.
“Idéen til mit projekt opstod egentlig, da jeg selv var til en standup open mic aften. Jeg lagde mærke til, at nogen fumlede helt vildt med deres mikrofon. Det larmede og var forstyrrende, og det ændrede virkelig min oplevelse af vedkommendes performance. Jeg tænkte, at hvis det kunne genere mig i en sammenhæng, der var så samfundsmæssigt ligegyldig som en open mic aften, så kunne det måske også have en indvirkning på modtagerens opfattelse i mere officielle sammenhænge.”
Igennem interviews med forsøgspersoner, der så den samme optræden flere gange med forskellige niveauer af mikrofonforstyrrelser, fandt Emma frem til, at det faktisk påvirker modtagerne, når personen, der optræder, fumler med mikrofonen eller generelt har dårlig mikrofonteknik – uanset om det er selvforskyldt, eller hvis teknikken driller.
“Først og fremmest viste min undersøgelse, at folk lagde mærke til det og var generet af det. Det var dog ikke som sådan det interessante ved forsøgspersonernes svar. Det var mere at se på, hvad det gjorde ved dem, når afsenderen var underlagt mikrofonforstyrrelser.”
Forsøgspersonerne var generelt og uafhængigt af hinanden enige om, at når afsenderen larmede med mikrofonen eller ikke brugte den optimalt, fjernede det fokus fra det, vedkommende sagde. Mange pegede på, at afsenderen kom til at virke meget usikker, eller som om de ikke havde styr på det, de sagde. Interessant var det, at to af forsøgspersonerne faktisk mente, at det tilføjede en dynamik til talen, når afsenderen fumlede med mikrofonen. Det kunne give anledning til at spørge, om man faktisk bevidst kan bruge “dårlig” mikrofonteknik til noget positivt som at få sine modtageres opmærksomhed.
“Overordnet er det ud fra denne undersøgelse i hvert fald værd at overveje, hvordan man bruger mikrofonen,” siger Emma. “Nogle gange kan det være mere forstyrrende, hvis der er feedback eller andet knas på linjen, når man optræder, end slet ikke at bruge en mikrofon. I disse tilfælde kan det være, at man kan overveje bare at lægge mikrofonen fra sig og øve sig i at tale højere og tydeligere.”
Det er selvfølgelig ikke altid muligt at tale uden mikrofon. Hvis du eksempelvis skal holde en tale eller et oplæg foran mange mennesker eller i et stort lokale, giver Emma tre helt konkrete råd til dig: Tjek først og fremmest, om stikket virker og sidder ordentligt i, da det kan skratte ubehageligt, hvis det ikke gør. Lydprøver er vigtige! Derudover bør du holde dig bag ved højtalerne for at undgå feedback fra mikrofonen. Til sidst bør du være bevidst om din stemmes volumen og justere mikrofonen herefter. Skal du hviske, kan du tage mikrofonen tættere på.
Og et sidste råd er at italesætte det, hvis der opstår gentagne problemer. Flere af forsøgspersonerne i undersøgelsen udtrykte utilfredshed med, at taleren ikke forholdt sig til det, når der var unødig støj med mikrofonen. Hvis du som afsender kan finde en autentisk måde at italesætte problemerne på, viser det modtagerne, at du har anerkendt, at der er et problem. Det er naturligvis ikke i alle situationer, at det vil virke naturligt, men noget kunne pege på, at det faktisk bliver mindre akavet ved at sige, at det er lidt akavet.