Vil du have knivskarpe billeder til Instagram, kampagnemateriale eller noget helt tredje? Så er Photoshop et godt sted at redigere dine billeder. Photoshop er nemlig et af de mest anvendte programmer i marketingsafdelinger, reklamebureauer og produktionsselskaber. Da Photoshop er et opfattende program med mange muligheder, er denne artikel del 1 af en guideserie. I denne artikel vil der være fokus på farvejustering og beskæring.
Tekst / Frederikke Hinsby
Foto / Glenn Carstens-Peters
Udgivet / april 2023
Beskæring
Start med at åbne det billede du vil redigere. Det gør du ved at åbne Photoshop og derefter åbne den mappe på din computer, hvor du har dine billederne. Her kan du enten trykke ’åben’ i venstre hjørne eller trække billedet direkte ind i Photoshop.
Vil du beskære dit billede eller justerer perspektivet, skal du vælge beskæringsværktøjet ude i venstre panelbar. Vil du justere billedets motiv, skal du sætte markøren ude i et af hjørnerne. Markøren bliver nu en krum pil, herefter kan du klikke og begynde at dreje motivet. Når du er tilfreds, skal du huske at bekræfte. Det kan du gøre ved fluebenet i toppen, trykke enter på tastaturet eller dobbeltklikke på motivet.
Farvejustering
I toppen af din skærm har du en række menuer med forskellige redigeringsmuligheder. Her trykker du på ’billede’ og derefter justeringer. Du vil nu blive præsenteret for et væld af farvejusteringsmuligheder, hvoraf 3 er de mest relevante. Den første er kurver. Du trykker på den der hedder ’kurver’, og der vil nu komme en boks med en kurve frem på din skærm. Kurveværktøjet viser to ting: input og output, altså farverne i dit billede, og histogrammet i bunden, som viser hvilken lyshed pixels har i billedet. Jo højere en søjle, jo højere lyshed har pixlen. Du kan nu, enten hive i kurven og få et mere kontrastfyldt billede, men du kan også trykke auto. Trykker du auto, vil programmet styre lyshed og tonerne i billedet bliver fordelt mere lige.
Anden relevante justering er ’skygge/højlys’. Her arbejdes der med de mørkeste områder, også kaldet skyggepartier, og de lyseste områder kaldet højlyset. Når du justerer de to områder, vil du kunne fremhæve elementer i dit billede. Når du trykker på knappen, vil der komme en boks frem på din skærm, hvor du kan se hvor meget skygge og højlys dit billede har. Her kan du trække barren frem og tilbage alt efter, hvordan du ønsker dit billede skal se ud.
Den tredje relevante mulighed er ’farvetone/farvemætning’. Der vil nu komme en boks med tre barrer, man kan hive i: Farvetone, farvemætning og lys. Lys justerer, sjovt nok, lyset i billedet, dog lidt grovere end kurveværktøjet. Farvemætning justerer farve. Trækker du barren helt til venstre vil billedet blive helt gråt, da du kun har gråtonerne tilbage. Trækker du barren helt til højre vil alle farverne i billedet blive fremhævet, så dit billede kommer til at ligne en tegneserie. Farvetone er farvelægning af billedet. Trækker du eksempelvis barren helt til venstre, vil den trække det røde ud af billedet, og du har nu et meget koldt og blåt billede. Du kan også trække den over i varme farver, som rød, og dit billede vil ændre udseende.
Følg med i næste Photoshop for begyndere part 2, hvor vi gennemgår retouch, filtre og lag.
Ønsker du at opgraderer din Photoshop kompetencer kan du deltage i webinaret ’Photoshop/InDesign udvidet’ her.
Vil du se et Photoshop webinar, eller andre spændende webinarer, har du som medlem af Kommunikation og Sprog fri adgang til vores webinararkiv her.