At skrive en god akademisk opgave er udfordrende. Det kræver tid, energi og en klar forståelse af de akademiske standarder og forventninger, og der findes ikke som sådan en opskrift, du kan følge. Studenterbrød forsøger sig dog alligevel med en række tips til, hvordan du kommer godt fra start med din næste opgave.
Tekst / Cæcilie Paarup Madsen
Foto / Jexo
Udgivet / Maj 2023
Forstå opgavebeskrivelsen
Læs den grundigt og undersøg nøje, hvilke krav der stilles i opgaven. Sørg for, at du i løbet af din opgave får svaret på samtlige spørgsmål, analyseret det rigtige materiale og diskuteret de vinkler, opgaven beder om. Uanset hvor god en opgave, du har skrevet, vil det altid trække ned i den samlede bedømmelse, hvis du ikke svarer (fyldestgørende) på samtlige spørgsmål i opgaveformuleringen.
Hvis der er noget, du er usikker på, så spørg din underviser eller vejleder om hjælp.
Research, inden du går i gang med at skrive
En god akademisk opgave kræver, at du kan vise en dyb forståelse for emnet og forskning relateret hertil. Brug noget tid på at læse op på de relevante teorier, men undersøg også, om der er nogen, der har stillet sig kritisk over for dem, og hvordan forskningen på området har udviklet sig siden. Du behøver ikke læse samtlige forskningsartikler om kommunikation, der foregår på TikTok, men det er vigtigt, at du har et overblik og dermed en forståelse for de overordnede linjer og teoretiske tendenser, så du selv kan tage et teoretisk standpunkt i din opgave.
Vær kritisk over for de kilder, du bruger. Brug som udgangspunkt peer-reviewed forskningsartikler (brug f.eks. Google Scholar eller Det Kongelige Biblioteks opslagsværk), og sørg for at inkludere forskning og argumenter fra forskellige perspektiver.
Strukturér din opgave
Når du har gjort din indledende research, kan du med fordel skitsere strukturen på din opgave. Det kan hjælpe dig med at komme i gang, hvis du har en idé om, hvor du er på vej hen. Du behøver ikke have alle svarene på forhånd og vide, hvad din konklusion er, men du bør gøre dig overvejelser om, hvilket teorier du vil bruge, hvilken vinkel du vil belyse emnet fra, samt hvad din undersøgelse skal komme frem til.
En opgave skal altid have en indledning og en konklusion. I midten findes som regel en analyse og en diskussion. Nogle gange skal der redegøres for teori og metode – det afhænger meget af, hvad du læser, og hvordan I er vant til at skrive opgaver.
Skitsér alle afsnittene ved at skrive noter og hovedpointer ned. Hvad skal afsnittet vise? Hvordan peger det frem mod diskussionen eller konklusionen?
Vær stringent, men levende i dit sprog
Den akademiske opgave er en genre, der har sin egen stil og sprog. Det har du sikkert bemærket. Når du skriver din egen opgave, er det derfor vigtigt, at du arbejder inden for disse rammer ved f.eks. at bruge de korrekte fagtermer og definitioner, men uden at læseoplevelsen bliver tung og kedelig. Undgå at bruge talesprog, slang og hold generelt en formel tone, men lad være med at gøre dine sætninger mere komplicerede, end de behøver at være. Less is more!
Brug sproget præcist – skriv i aktive sætninger, hvor det er muligt. I meget forskning er det blevet en tendens, at skribenten tager sig selv (“jeg’et”) ud af sætninger for at få det til at lyde mere objektivt. Det lyder dog helt fjollet at skrive, at “opgaven diskuterer”, som om opgaven har selvstændige holdninger. Vær i stedet bevidst om, at du som forsker (ja, lad os nu lege det et øjeblik!) har taget teoretiske og metodiske valg i løbet af opgaven, og begrund dem – det er både mere præcist og giver en mere troværdig læseoplevelse.
Tænk kritisk
En god akademisk opgave kræver, at du tænker kritisk om emnet og forskningen. Vær opmærksom på de styrker og svagheder, der er i forskningen, og tag hensyn til dem i din analyse og diskussion. Vær også åben for at udfordre dine egne synspunkter og argumenter, og overvej andre mulige perspektiver på emnet. Det er vigtigt at vise en dyb forståelse af emnet og dets kompleksitet og ikke kun fokusere på en enkelt vinkel eller perspektiv.
Citer og referer korrekt
Når du bruger kilder i din opgave, er det vigtigt at citere dem korrekt. Brug den rigtige citationsstil (ofte angivet i opgavebeskrivelsen), og sørg for at inkludere en samlet litteraturliste til sidst i din opgave.
Du skal referere, hver gang du anvender holdninger eller udtalelser, der ikke er dine egne. Der er dog forskellige måder at referere på. Det kan være et direkte citat, en opsummering af en teoretikers standpunkt i et bestemt værk eller tekst, eller det kan være en parafrase eller oversættelse af et relevant stykke tekst. Hvis du har at gøre med begrebsdefinitioner, er det som udgangspunkt en god idé at inddrage det specifikke citat, hvor begrebet defineres.
Mange gratis programmer som f.eks. Zotero kan hjælpe dig med at oprette referencer, citere og lave litteraturlister for dig.
Rediger og revider din opgave
Vi kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at du sætter god tid af til at revidere, læse igennem og rette din opgave til. Tænk revisionen ind helt fra starten, og sæt rigeligt tid af til at revidere af flere omgange. Hvis det er en større opgave, du er i gang med, kan det være en lang proces at få opgaven til at flyde med en klar rød tråd.
Læs din opgave flere gange og sørg for, at den er sammenhængende og klar. Din konklusion skal svare på de spørgsmål, du stiller i din indledning og problemformulering, din analyse skal drives frem af spørgsmålene fra din problemformulering, og dine analyseresultater skal diskuteres i din diskussion. Tjek for grammatiske fejl, stavning og tegnsætning og sørg for, at dine referencer er korrekte. Vær opmærksom på ordvalg og sætningsstruktur for at sikre, at din opgave er velformuleret og let at læse.
Bed om feedback
Endelig er det en god idé at bede om feedback fra din lærer, vejleder eller en anden person med erfaring i akademisk skrivning. Feedback kan hjælpe dig med at forbedre din opgave og identificere eventuelle mangler eller områder, der kan forbedres. Vær åben for kritik og brug feedbacken til at forbedre din opgave og dine færdigheder i akademisk skrivning.
Hvis ikke det er muligt at få løbende feedback fra en vejleder, kan det stadig være en god idé at få nogen til at læse din opgave igennem – gerne både nogen, der har den samme faglige viden som dig (f.eks. dine studiekammerater), og nogen, som ikke kender til det emne, du skriver om. De vil have forskellige input og læseoplevelser.
Det er dog i sidste ende din opgave, og alle vil have forskellige forståelser af og holdninger til emnet. Dine studiekammerater eller din mor vil måske have spottet stavefejl, du ikke har set, eller en reference, du har misset. Men det kan også være, at de kommer med input, du er uenig i. I sidste ende er det dit valg, hvad du inddrager, for det er dig som opgaveskriveren, der vælger vinklen, indholdet og metoden.