Studieliv

Det er i hvert fald min opfattelse, når jeg ser mig omkring; når karakterer bliver belønnet på baggrund af aktiv deltagelse – med andre ord evnen til at sige noget højt foran andre; når det at stille sig op foran andre og holde en tale, eller når arbejdspladser indrettet med store åbne kontorlandskaber og afholdelsen af store firmajulefrokoster hører til årets højdepunkt.

Disse er bare få af mange observationer, der alt sammen taler til den overvejende ekstroverte personlighedstype.

Du kan starte med at spørge dig selv: Hvad er din association til personlighedstrækkene hos henholdsvis introverte og ekstroverte? Måske tillægger du adjektiver, såsom åben, social, snakkesalig, udadgående og selvsikker, som typiske personlighedstræk hos en ekstrovert?

Hvorimod tilbageholdende, stille, overvejende og reserveret er adjektiver, du måske ville knytte til en introvert?

Disse beskrivelser kan Stina Rydell Brøgger, ph.d., nikke genkendende til. Hun har i sin ph.d-afhandling ’I fear, we are creating an organisation for the people that speak loudest’ – a communicative study of the inclusion of introverted employees, beskæftiget sig omfattende med introverte på arbejdspladsen.

’En introvert har typisk brug for mindre ydre stimuli og trives i egne tanker og følelser alene, mens den ekstroverte typisk har et større behov for ydre stimuli og vender sin energi mod ydre omgivelser.’ Sådan beskriver Stina Rydell Brøgger den primære forskel mellem de to, hvilket vil sige, at man selv identificerer sig som ekstrovert eller introvert, afhængigt af ens behov for indre kontra ydre stimuli.

Hun understreger, at det at være introvert altså ikke er ækvivalent med at være genert eller usikker, som er en typisk misforståelse.

I vores kultur er det sådan, at man ikke bare foretrækker, men ofte kræver, at mennesker skal kunne vise flere grader af ekstroverte karaktertræk, og allerede fra barnsben læres man op i det. Hvem har ikke fået at vide, at man som dygtig elev skal vise aktiv deltagelse i klassen, ved at række hånden op og sige mere?

Hvis det at være ekstrovert er normalen eller det rigtige, så har det betydning for, hvilke personlighedstræk der ønskes hos mennesker, og hvis ikke man lever op til disse, bliver man set som en outsider. Den følelse, at føle sig udenfor, kan have store konsekvenser for den introvertes trivsel.

Susan Cain argumenterer for, at vi kulturelt har brug for en bedre balance; et mere simultant sammenspil mellem introversion og ekstroversion, da dette netop fremmer kreativitet og produktivitet.

Men kan vi det?

Det har jeg spurgt Stina Rydell Brøgger om:

”Realistisk set kan vi jo ikke bare ændre den her verden, som vi har skabt, i morgen. Det er en ret stor kulturel og samfundsmæssig ændring, hvis vi skal ændre på hele den måde, som vores organisationer er bygget op omkring det ekstroverte ideal. Det kan vi ikke bare ændre fra den ene dag til den anden.”

Hun mener, at vi kan blive bedre til at inkludere folk, så der er større plads til begge dele.

Ansvaret ligger hos os alle, både ledere, medarbejdere, venner, familie, undervisere, studerende med flere skal være opmærksomme på, hvilken gængs praksis der ’styrer måden, vi gør tingene på, og herfra spørge os selv, om der findes alternativer til denne?

3 gode råd til dig som introvert

Stina Rydell Brøgger har 3 gode råd, som du som introvert kan handle på:

1. Kend dig selv

Både dine styrker og dine svagheder. Du kan starte med at tage testen 16 personlities (nem at finde via Google), som er et rigtig godt værktøj til både at kunne lære dig selv bedre at kende, men også at kunne kommunikere om de personlighedstræk, du har.

Når du kender dine muligheder og begrænsninger, kan du bedre opstille nogle grænser for dig selv og dermed være opmærksom på, hvad der egentlig skal til for, at du er den bedste udgave af dig selv.

2. Mød andre med respekt, dialog og involvering

Der er ikke nogen personlighedstyper, som er bedre end andre, men når du kan verbalisere din personlighedstype, vil det kunne hjælpe dig, både professionelt og privat, da du nu kan udtrykke, hvilke muligheder der er, for at du kan trives og arbejder bedst. Et eksempel kunne være, at du aldrig rigtig får sagt noget i plenum, når der bliver lagt op til diskussion. Her kunne man indføre to minutters stilhed og reflektionstid inden, og herigennem altså skabe nogle rammer, der er gavnlige, ikke bare for dig, men sandsynligvis også andre.

3. Vær dig selv

Pas på med at være noget, du ikke er.

Stina visualiserer dette trivielle råd ved hjælp af et elastikmetafor, hvor man som menneske sagtens kan strække sig fra den ene side til den anden side ved at tilpasse sig de situationer, man er i. Det gør vi mennesker hele tiden, men hvis man gør det for længe ad gangen – altså er noget, man i virkeligheden ikke er – så vil elastikken ende med at blive slap eller i værste fald springe.

Så husk at stå ved dig selv og den, du er, for du er lige, som du skal være!