Forargelse, intriger og hede diskussioner. Der bliver lavet mere reality end nogensinde før, og vi lapper det i os. Men hvad er det reality kan, og hvorfor elsker vi at følge almindelige mennesker i deres op- og nedture? I denne artikel undersøger Studenterbrød de effektive virkemidler bag reality-tv, og hvad vi kan lære af det.
Tekst / Ida Caroline Hansen
Foto / KS/Canva
Udgivet / Juni 2024
Danmark er ramt af reality-feber. For den nye sæson af Bachelorette er godt i gang, og rundt omkring på cafeerne og barerne diskuterer folk dagens afsnit med hinanden. “Sygt at være hakket og sød!” griner de, hvorefter de indleder en hed diskussion om scorebogen The art of seduction.
I denne artikel har Studenterbrød undersøgt, hvordan reality-tv fanger os, og hvorfor vi ikke skal skamme os over at blive forført.
Kan du se dig selv i reality?
Ligger du også med krummede tæer, når Peter danser rundt i sit spillekorts-outfit? Og kan du ikke lade vær med at dømme luksusfældens deltagere for deres uansvarlige økonomi, for samtidig at få det lidt bedre med din egen pengepung? En stor del af glæden ved at se reality kommer selvfølgelig fra, at vi elsker at blive forargede, men faktisk handler reality lige så meget om at blive genkendt. For ligesom med meget andet kommunikation, så fanges vi, fordi vi kan genkende os selv i deltagerne. Nu tænker du nok, at du ikke har meget til fælles med Amalie Szigethy, når hun opfinder sine egne ordsprog, men måske kan du alligevel genkende følelsen af at komme til at sige noget dumt eller akavet i en stor forsamling. Og hvis du er i tvivl om, hvilke deltagere du genkender dig selv i, kan du tage et kig nærmere på, hvilken deltager du af den ene eller anden årsag holder med. Ifølge Henrik Høgh-Olesen, professor i social- og personlighedspsykologi, skyldes vores kærlighed til bestemte deltagere nemlig, at vi kan genkende os selv i dem.
Intriger, mudderkast og krummede tæer
Det er ingen hemmelighed, at opskriften på det gode realityshow er DRAMA! Og det er måske af samme grund, at det kan føles lidt forkert at lappe reality i sig. Men i en artikel til DR forklarer Henrik Høgh-Olesen dog, at det er helt naturligt, at vi bliver tiltrukket af dramaet. Vores hjerne er nemlig kodet til at lægge mærke til det, der afviger fra normen, og det er spændende for os at se, fordi det afspejler de sociale konflikter, vi oplever til dagligt.
I en artikel i Zetland forklarer journalist Marie Carsten Pedersen desuden, hvordan reality-tv trækker på de syv arketypiske plot i den vestlige fortælletradition, der alle giver os en lektion om det at være menneske. Når vi ser reality, har vi måske forestillingen om, at vi får den rå virkelighed serveret, men i virkeligheden er reality altså bygget op som fortællinger, vi allerede kender. Som eksempel er Bachelorette bygget op omkring fortællingen om “den store søgen”, hvor hovedpersonen begiver sig ud på en vanskelig rejse for at nå et mål, men den store gevinst viser sig at være den selvudvikling, som hovedpersonen gennemgår. Selvom det store formål med Bachelorette er at finde kærligheden, så er vi mere interesserede i at følge deltagernes udvikling og ikke mindst mændenes følsomme åbenbaringer.
Med andre ord er dramaet en hjørnesten i opbygningen af reality-tv, og med det trækkes der altså på samme plotstrukturer som i vores arketypiske fortællinger, vi er vokset op med og som i enhver anden fortælling bliver vi spændte, når konflikterne opstår. Det, der er vigtigt at forstå her, er dog, at det ikke er skænderierne i sig selv vi forføres af, men det at vi kan projicere vores egne følelser og værdier over i andre, og på vores relation til andre mennesker.
Derfor er din pleasure ikke guilty
Når jeg spørger folk, om de følger med i Paradise eller Bachelorette, er der altid nogle, der møder mig med forbavsede blikke, mens de prompte svarer, at de bestemt ikke ser sådan noget! Og det eneste jeg kan tænke er, at de virkelig går glip af noget. For reality-tv er meget mere end mennesker, der opfører sig mærkeligt på fjernsyn. Det er små studier af, hvordan mennesker danner relationer og kommunikerer med hinanden. Her opdager vi, hvor forskelligt folk opfatter situationer, hvordan konflikter kan eskalere, og hvordan man løser dem igen. Derudover er de største realityprogrammer selvfølgelig også en fantastisk samtalestarter i den virkelige verden. Her kan vi finde fællesskab i at holde med de samme deltagere og diskutere de personligheder, som vi dømmer forskelligt. Her opdager vi, hvor forskelligt, vi læser mennesker, men også hvilke grundlæggende menneskelige værdier, vi kan være fælles om. På den måde muliggør reality-tv, at vi kan tale om og reflektere over sociale relationer og vores ageren over for hinanden fra sikker afstand. Hvis du spørger mig, skal du derfor ikke skamme dig, hvis du binger reality.
Kilder:
