I en tid præget af globalisering og digitalisering er det ikke overraskende, at vi ser en stigende strøm af engelske låneord og udtryk i vores sprog. Og det er i høj grad medierne og den måde vi kommunikerer på, der lukker de engelske ord ind i det danske sprog. For de engelske finurligheder kan siges at tilføje lidt ekstra flair til vores sprog, der ellers ville risikere at blive lidt for “same old, same old.” Men spørgsmålet er, hvad denne brug af anglicismer egentlig har af betydning for det danske sprog?

Hvad er en anglicisme?

En anglicisme kan ifølge den danske ordbog defineres som værende engelske ord eller udtryk, der optræder i et andet sprog. Der kan altså både være tale om korte udtryk og ord som ‘crazy’, ‘I know’ og ’cringe’, men også hele sætninger som “Good for you” eller “Well, that’s your own fault” som respons på noget modparten har sagt. Dertil dækker anglicismefænomenet ligeledes over direkte oversættelser, tryklån, eller kopiering af engelske ordstillinger – altså en form for danglish. 

Unge elsker anglicismer

Unge elsker anglicismer af flere grunde. For det første finder mange af os det lettere at finde de rette betegnelser på engelsk end på dansk, når vi ønsker at udtrykke os. Engelske ord og udtryk synes ofte at være mere præcise eller kortere end de danske ord og udtryk, hvilket gør sprogbrugen mere effektiv. For det andet kan det for mange af os også være lettere at ramme en bestemt vibe, når vi anvender engelske ord i vores sprog og måde at kommunikere på. Vi er vilde med udtryk som, at vi ’gamer’ eller ‘crusher’ på en person, og ting er ofte ’creepy’, ’nice’ eller ’random’. Dertil kan disse engelske udtryk være med til at lette stemningen i en mere seriøs samtale. 

Populærkultur og identitet

Populærkulturen og globaliseringen er de primære kilder til brugen af anglicismer i det danske sprog. Film, musik og sociale medier er fyldt med engelske udtryk, og når medierne ligeledes anvender dem i deres kommunikation, tager vi dem til os, og de bliver en del af vores eget ordforråd.

Brugen af anglicismer handler også om identitet, og det at være med på moden. Det skaber en følelse af samhørighed, når vi bruger det engelske sprog i vores kommunikation og forstår hinanden på baggrund af de referencer, der skabes. 

Er anglicismer go eller no-go? 

Engelsk er blevet et internationalt kommunikationssprog, og derfor oplever vi anglicismer over det hele. Ikke kun i det danske sprog. Men er det go eller no-go? I en artikel på Journalisten.dk fra 2021 udtrykker en række journalister deres holdning til det engelske sprogs indflydelse på det danske sprog. Og holdningen er klar: Findes der et dansk alternativ, for det engelske ord man ønsker at bruge, bør man bruge det. Anglicismer er derfor no-go i flere journalister og mediefolks øjne. Og er man bare en smule opmærksom på nyhedsmediernes kommentarfeltet på de sociale medier, er det også tydeligt, at det ikke altid falder i god jord hos de ældre generationer, når vi anvender ord som “nobrainer”, “all in” eller “jinxe” i vores kommunikation. For der er risiko for at modtageren ikke kender udtrykket og ikke ved, hvad det dækker over, og der opstår på den måde et hul i kommunikationen. Dertil mister vi kreativiteten i det danske sprog, hvis vi bare tyr til de engelske udtryk, fordi det er let. Så måske vi næste gang bør overveje, om der findes et passende dansk ord, inden vi tyr til de engelske vendinger.