skip to Main Content

Sprog

Seneste artikler

”Nye” ord i Retskrivningsordbogen

Hvert år bliver den digitale udgave af Retskrivningsordbogen opdateret, og i december 2019 fik den igen en række nye opslagsord tilføjet til listen. Hele 205 nye ord er blevet optaget i ordbogen, men vi kan nu afsløre, at mange af ordene allerede er en del af dit ordforråd.

Ord, der bliver totalt 2020’sk

Tiden går, og sproget slår. Her på Studenterbrød forudser vi nogle af de nye ord, vi kommer til at bruge mere og mere i 2020. Der er forskellige former for -skam involveret og et nyt brug af sult: Ro-sult.

Kvinder i oversættelse – Hieronymusdagen 2019

Kan mænd oversætte kvindelige forfattere og omvendt? Hvordan har oversættelser af klassiske tekster farvet opfattelsen af køn, og hvorfor er nyoversættelser vigtige? Og spiller køn stadig en rolle i oversætterbranchen i dag? De og mange andre spørgsmål blev taget op til årets Hieronymusdag, hvor arrangørerne næppe kunne have valgt et mere aktuelt emne.

Indbyggerbetegnelser er noget rod: Er du brandit eller randrusianer?

Sproget er en sjov størrelse; det er dynamisk og foranderligt og derfor også nogle gange dybt ulogisk. For eksempel kaldes en person fra Lolland en lollik, mens en person fra Brande hedder en brandit, og det er bare to eksempler på, at indbyggerbetegnelser på dansk kan være svære at finde hoved og hale i.

Anglicismer – Intet menneske under 40: ”Vorherre bevares”

I 80’erne kunne man i underteksterne på film ofte læse ”Er du uskadt?”, hvis en karakter sagde ”Are you okay?”. Tekstere undgik ”Er du okay?”, da det blev anset for at være en direkte – og dårlig – oversættelse. Ifølge undertekster Lisbeth Nielsen har sprogtonen siden ændret sig, og det har tekstere og oversætteres syn på anglicismer også.

Få styr på korrekturen inden eksamensopgaven

Skal der stort begyndelsesbogstav efter kolon? Hvordan bruger man apostrof ved forkortelser? Hvad er forskellen på tanke- og bindestreger? Der er meget at holde styr på med de små tegn i skriftsproget. Her er en oversigt over noget af det, der er godt at vide, inden du skal i gang med eksamensopgaverne.

W, talesprogets løjerlige ven

Det er pudsigt, som folk siger, ja, måske ligefrem anbefaler andre til at gribe, når der bliver sagt “Griw!” fremfor “Grib!’” og “Løw!” fremfor “Løb!” Det er sprogets præmis: Det udvikler sig og er dynamisk. Men hvor dynamisk kan ét bogstav have lov at være?

Slang fra dengang mor var dreng

Vi støder dagligt på slang, blandt andet i reklamer, og når vi snakker med hinanden. Formuleringerne spænder vidt fra de neutrale til de mere grove. Hvorvidt slang er et udtryk for det korrekte sprogbrugs forfald eller et overskud til at lege med de etablerede sprogforståelser, afhænger af øjnene der ser. Men hvad end man måtte mene, har slang en lang historie i det danske sprogs udvikling; også dine forældre er vokset op med slang, som siden er forsvundet fra det danske ordforråd. Læs videre og blive klogere på, hvad 1950’ernes slang som kraniemuffe, snabelvaskeri og rosinridder betyder.

’Godt sprog til borgere og kunder’ – en dag hos Dansk Sprognævn

Hvordan skriver man godt til borgere og kunder? Hvad er god kommunikation, når modtagerskaren er broget? Dansk Sprognævn holdt seminar med oplæg fra forskere og sprogkonsulenter fra forskellige offentlige institutioner om disse emner. Det blev en indsigtsfuld dag om metoder, forskning, og om hvordan man bedst rammer individet med sin masseudsendelse.

Engelske udtryk, der gør dig til ‘the bee’s knees’ blandt de lokale

Hvis du for nylig har været en tur til England, har du måske hørt nogen tale om ’the bee’s knees’, ’donkey’s years’ eller nogen, der er ’hairy at the heel’ og følt dig lidt forvirret. Britisk engelsk er fyldt med udtryk, som kan virke fjollede og ude af kontekst. Vi har her samlet nogle af de britiske vendinger, så du på din næste tur til England kan undgå akavede misforståelser, når du mænger dig med de lokale.
Back To Top
×Close search
Search