skip to Main Content
SPROG

’Dagens ord’ giver dig mere end dagens ord

Den Danske Ordbogs hjemmeside, ordnet.dk, har hver dag siden november 2009 givet deres brugere et samfundsrelevant ’Dagens ord’ eller ’Dagens udtryk’. Siden da er der kommet en app, som har vundet en Danish App Awards-pris, og som udover at byde på ’Dagens ord’ burde være på enhver smartphone.

Gør hjemmekontoret til sprogcafé

Cecilie Marie Lundberg taler spansk flydende, og i fritiden øver hun sig på det arabiske sprog. Hun har lavet en guide med sine bedste tips og tricks til, hvordan du kan bruge karantænen til at blive bedre til det sprog, du drømmer om at mestre.

”Nye” ord i Retskrivningsordbogen

Hvert år bliver den digitale udgave af Retskrivningsordbogen opdateret, og i december 2019 fik den igen en række nye opslagsord tilføjet til listen. Hele 205 nye ord er blevet optaget i ordbogen, men vi kan nu afsløre, at mange af ordene allerede er en del af dit ordforråd.

Ord, der bliver totalt 2020’sk

Tiden går, og sproget slår. Her på Studenterbrød forudser vi nogle af de nye ord, vi kommer til at bruge mere og mere i 2020. Der er forskellige former for -skam involveret og et nyt brug af sult: Ro-sult.

Kvinder i oversættelse – Hieronymusdagen 2019

Kan mænd oversætte kvindelige forfattere og omvendt? Hvordan har oversættelser af klassiske tekster farvet opfattelsen af køn, og hvorfor er nyoversættelser vigtige? Og spiller køn stadig en rolle i oversætterbranchen i dag? De og mange andre spørgsmål blev taget op til årets Hieronymusdag, hvor arrangørerne næppe kunne have valgt et mere aktuelt emne.

Indbyggerbetegnelser er noget rod: Er du brandit eller randrusianer?

Sproget er en sjov størrelse; det er dynamisk og foranderligt og derfor også nogle gange dybt ulogisk. For eksempel kaldes en person fra Lolland en lollik, mens en person fra Brande hedder en brandit, og det er bare to eksempler på, at indbyggerbetegnelser på dansk kan være svære at finde hoved og hale i.

Anglicismer – Intet menneske under 40: ”Vorherre bevares”

I 80’erne kunne man i underteksterne på film ofte læse ”Er du uskadt?”, hvis en karakter sagde ”Are you okay?”. Tekstere undgik ”Er du okay?”, da det blev anset for at være en direkte – og dårlig – oversættelse. Ifølge undertekster Lisbeth Nielsen har sprogtonen siden ændret sig, og det har tekstere og oversætteres syn på anglicismer også.

Få styr på korrekturen inden eksamensopgaven

Skal der stort begyndelsesbogstav efter kolon? Hvordan bruger man apostrof ved forkortelser? Hvad er forskellen på tanke- og bindestreger? Der er meget at holde styr på med de små tegn i skriftsproget. Her er en oversigt over noget af det, der er godt at vide, inden du skal i gang med eksamensopgaverne.

W, talesprogets løjerlige ven

Det er pudsigt, som folk siger, ja, måske ligefrem anbefaler andre til at gribe, når der bliver sagt “Griw!” fremfor “Grib!’” og “Løw!” fremfor “Løb!” Det er sprogets præmis: Det udvikler sig og er dynamisk. Men hvor dynamisk kan ét bogstav have lov at være?
Back To Top
×Close search
Search