Derfor giver det mening at have et studiejob
Som studerende på en videregående uddannelse får du en masse teoretiske kompetencer for eksempel inden for kommunikationsplanlægning, virksomhedskommunikation og tekstproduktion samt sociale medier. Men du får sjældent eller aldrig mulighed for at afprøve dine kompetencer i praksis. Derfor kan et studiejob være en god måde at prøve dine færdigheder af i virkeligheden, samtidig med at du får mulighed for at få en mere klar ide om, hvilken retning du vil gå senere i livet som fuldtidsansat. Her får du min personlige beretning om, hvad det at have et studiejob har gjort for mig.