Når man arbejder med kommunikation, kan man næsten ikke undgå at lægge mærke til alle de engelske låneord, vi bruger: website, event, podcast, linke, speake, og jeg kunne blive ved. Det kan godt give anledning til diskussioner om, om det eksempelvis hedder ”en” eller ”et” website, og om det hedder ”servicemindet” eller ”serviceminded”. Er der et system for, hvilket køn og hvilken endelse låneord får på dansk? Det har vi undersøgt.

Det har vi undret os over. Vi har også undret os over, hvorfor vi siger ”wienerbrød”, når andre siger ”Danish”? Hvorfor fører alle veje til Rom, og hvad er Døden fra Lübeck? Hvad er italiensk salat, når italienerne kalder den russisk? I dag er det Den Europæiske Sprogdag. Den hylder vi med forklaringer på udtryk, der har at gøre med europæiske lande.

Engang var der noget, der hed ”det nye komma” og ”det traditionelle komma”, og der var også engang noget, der blev kaldt ”pausekomma”. I dag kan man sætte komma med eller uden startkomma. Det var og er stadig ret forvirrende. Vi prøver at gøre det lidt mere håndgribeligt her, til hvordan du sætter komma.

Storhygge, sommerhygge, vinterhygge, grillhygge, hyggemad, hyggetid, familiehygge, julehygge, hyggeonkel, hyggetrold, og man kunne blive ved. Der findes mange måder at hygge sig på og deraf mange ord, hvori ordet hygge indgår. Men hygge er mere end det; ordet er blevet en måde at brande Danmark på til omverdenen. Det ses blandt andet igennem forskellige bøger, der bliver solgt i adskillige lande med guides til at gøre livet mere hyggeligt på dansk manér.

Det danske sprog er ikke altid helt let at gennemskue. Talesproget fjerner sig mere og mere fra retskrivningen, hvilket gør det meget svært at høre, hvordan ordene skal staves. Og der er nogle helt specifikke stavefejl, der går igen for os danskere. Vi har samlet dem her, så du kan få dem banket på plads én gang for alle.

Dansk Sprognævn lever ikke op til rollen om at bevare det danske sprog. Pludselig må man skrive kontoer og resurse, kun fordi nogle danskere ikke tager sig sammen og lærer at stave korrekt. Eller hvad? Den holdning er for snæver, fordi sproget er foranderligt, mente for nyligt afdøde sprogforsker og professor Erik Hansen. Og det er faktisk danskerne selv, der løbende skaber sproget. Læs her hvordan.

”Man har da været lidt i tvivl om, hvor meget han gik op i, hvad jeg føler.” Sådan sagde en lytter, der ringede ind til radioprogrammet ’I seng med NOVA’. Omdrejningspunktet var, hvad kvinder ikke forstår ved mænd. Men hvem er ”man”? Hun talte højst sandsynligt om sig selv. Men hvorfor så ikke bruge ”jeg”, som hun slutter af med? I denne artikel giver vi dig nogle ”man-situationer” og tanker om, hvorfor vi siger ”man” i stedet for ”jeg”.