Vi kender de uskrevne regler for, hvordan vi taler sammen i Danmark. Men kan vi danskere virke uhøflige på andre? Og hvordan er vores omgangstone, hvis vi sammenligner os med vores naboer? Det spørger Studenterbrød formand for Kommunikation og Sprog Per Lindegaard Hjorth om, der i følgende interview kommer med sin egen mening om, hvor høflige vi er sammenlignet med tyskerne.

Har du også hørt en person sige ”jeg er ikke typen, der bærer den af”, eller har du en veninde, der skriver ”jeg har lagt i sofaen hele dagen”? Vi på Studenterbrød har oplevet flere ord og udtryk, der bliver brugt forkert, og nogle af dem har vi samlet i denne artikel.

Svaret er faktisk begge dele afhængig af, hvem du spørger – det er nemlig et såkaldt pendulord, der gennem tiden har skiftet betydning.

For nogle er det at sætte komma det rene barnemad, mens det for andre skaber store frustrationer. I denne artikel får du nogle kommaregler, som du kan støtte dig til, hvis du gerne vil blive bedre til at sætte komma.

Ifølge Den Danske Ordbog bruges ‘altså’ især i talesproget. Samtidig er talesproget rykket mere og mere ind i skriftsproget via de sociale medier. Og derfor bruges ordet mere i den skriftlige kommunikation. Altså … fordi vi gerne vil gøre os forståelige på de til tider unuancerede sociale medier.

Det danske skriftsprog er fuld af faldgrupper (rettelse: faldgruber). Her kommer nogle af de mest almindelige.

I starten af året forsøgte vi her på Studenterbrød at forudse, hvilke ord der ville indtage sproget i løbet af året. Men allerede i slutningen af marts var vi slået skakmat. Den Danske Ordbog er netop blevet opdateret med 634 ord, hvor ro-sult og forbrugsskam indtil videre er blevet slået af ord som flokimmunitet og superspreder.