Sprog

Hvad er Den Europæiske Sprogdag?
Den Europæiske Sprogdag er blevet fejret siden 2011. Med dagen ønsker man at fremme den sproglige og kulturelle mangfoldighed i Europa, gøre oflentligheden opmærksom på vigtigheden af sproglæring og at øge kersprogethed og interkulturel forståelse.

Rundt omkring i Europa bruger vi en række udtryk, der siger noget om andre europæiske lande. Vi har udvalgt nogle idiomer og mad- og drikkevarer, som vi har undret os over.

Mad- og drikkevarer

Danskvand
Hvorfor har vi givet vand med brus et navn, der indikerer, at det er dansk? Det ses ikke andre steder, at lande kalder vandet for deres eget. Og der er heller ikke andre end os selv, der kalder det brusende vand for dansk.

Dansk Sprognævn er ikke sikre på, hvorfor vi begyndte at kalde det danskvand. De ældste citater er fra 1930’erne, hvor det stod med gåseøjne i Berlingske. Teorien er, at udtrykket opstod for at adskille vand med brus fra ”svensk sodavand”, som var rød sodavand. Tidligere kaldte vi vand med brus for ”vichyvand”, som svenskerne også gør.

Danish pastry
Anderledes står det til med bagværket, vi kalder wienerbrød, men som betegnes ”A Danish” eller ”Danish pastry” i mange lande. Navnet opstod, da danskerne immigrerede til Amerika, hvor de ikke kendte til den slags kage. I Nordtyskland kaldes det for ”Kopenhagener geback”; altså kage fra København.

Det sjove er jo så, at vi i Danmark kalder det for wienerbrød—som om det kommer fra Wien. Og faktisk er navnet en tak til bagerkollegaerne fra Wien, som lærte de danske bagere den nye teknik. Dengang var det også populært at give bagværk ”eksotiske” navne, så det lød som noget helt særligt. Og det gjorde det, når det kom fra Wien.

Italiensk salat—eller russisk?
Hvis du ikke er bekendt med det, så er italiensk salat et pålæg bestående af grønne ærter, gulerødder og mayonnaise. I Danmark er navnet højst sandsynligt opstået, fordi farverne er de samme som i det italienske kag.

Men måske er vi helt gal på den. For i Italien vil en sådan salat blive kaldt for russisk salat, fordi italienerne mener, at den er opstået i Rusland. Og sådan er det faktisk i kere lande. Men i blandt andet Rusland kaldes det, vi kalder italiensk salat, ”olivier salad”. Dog indeholder det ofte en del andre ingredienser.

Men hvad så med den pink salat, vi kalder for russisk i Danmark? Jeg ved ikke, hvad russerne vil sige til det.

Franskbrød
Ja, franskbrød har noget med Frankrig at gøre. Engang malede man korn til mel i vindmøller rundt omkring i Danmark. Men på et tidspunkt begyndte man at importere møllesten fra Frankrig, fordi de kunne male meget, meget fint. Herefter blev det altså muligt at bage det hvide hvedebrød, som fik navnet franskbrød. Og egentlig kaldte man i begyndelsen franskbrød for ’kage’, som oprindeligt betyder hvedebrød.

Svensk pølseret
Her gik du måske og troede, at svensk pølseret var svensk. Men det er den slet ikke! De kender ikke til retten i Sverige. Man mener, at navnet er opstået efter danske lejrskoleture i Sverige, hvor man de sidste dage har lavet en sammenkogt ret af resterne. Så retten med pølser er spist i Sverige og taget med til Danmark.

Idiomer

Alle veje fører til Rom
Ordsproget betyder, at et resultat kan opnås på mange forskellige måder. Det stammer fra Romerriget, hvor Rom var midtpunktet for hele den civiliserede verden grundet byens effektive vejsystem. Så mange veje gik faktisk til Rom. Idiomet bruges også af italienerne selv.

Ad Pommern til
Hvis noget går ad Pommern til, så går det ikke super godt. Pommern refererer til det nu polske Pomorze, der blev opfattet som et fattigt og fjerntliggende sted. Det hedder sig også, at det gik ad Pommern til, fordi Christian IV ikke lykkedes med at holde fast på de danske provinser i Nordtyskland i sin tid.

Ad Hekkenfeldts til
På samme vis går det heller ikke super godt, hvis det går ad Hekkenfeldts til. Hekkenfeldt kommer af Heklafjeldet, som er vulkanen Hekla på Island. Engang anså man Hekla som et sted, hvor heksene mødtes med fanden. Deraf ordsproget.

Døden fra Lübeck
Hvis man ligner Døden fra Lübeck, så ser man bleg og sløj ud. Men hvad har Lübeck at gøre med død? Jo, der henvises faktisk til et 30 meter langt maleri, der hang i Mariekirken i Lübeck og afspejlede døden. På billedet er døden afspejlet som intet mindre end manden med leen, der er midt i en kædedans. Derfor blev maleriet også kaldt for Dødedansen. Det hang i kirken frem til 1942, hvor det blev ødelagt ved et luftangreb. Og så på en palmesøndag.

Se Venedig og dø
Sangen ”Se Venedig og dø” af Lone Kellermann hittede i 1970’erne i Danmark. Men Venedig er faktisk skiftet ud med en anden by i det gamle ordsprog; og det er Napoli (eller Neapel). ”Se Neapel og dø” er nemlig en ældgammel italiensk talemåde, som første gang blev set på skrift i 1500-tallet. Meningen med udtrykket er, at hvis man først har set Napoli, så kan man godt lægge sig til at dø, fordi man aldrig vil se noget så smukt. Lone Kellerman er dog ikke kvinden bag ombytningen til Venedig; vi har ikke kunnet støve op, hvem der står bag.

Fransk visit
Et fransk visit er et kort besøg. Det bruges også som noget negativt; at stikke af uden at sige farvel eller uden at betale (hvis man løber fra en regning). Flere lande må have set det som noget typisk fransk, fordi lignende udtryk ses på tysk (”franzäsischen Abshied”) og engelsk (”take a French leave”). Hvad er det, vi har med de franskmænd?

Fakta om sproget i Europa

· Der tales mere end 200 sprog i Europa, men kun 24 o±cielle sprog. Og det er faktisk kun tre procent af verdens totale antal sprog. Der bliver nemlig talt 6000–7000 i verden.
· Russisk og tysk er de sprog, der bliver talt mest som modersmål i Europa. Herefter kommer engelsk, fransk og spansk.
· Engelsk er det sprog, som—måske ikke overraskende—kest kan tale som fremmedsprog.
· Vi er ret gode til at tale kere sprog i Europa (i hvert fald i EU). Ifølge en EU-undersøgelse taler 56 procent af EU-borgerne nemlig et andet sprog end deres modersmål, og hele 28 procent taler to fremmedsprog!
· Vi danskere er de næstbedste i verden til at tale engelsk, hvis man ser bort fra de engelsktalende lande. Holland indtog førstepladsen.