Vi kender formentlig alle følelsen af at skulle begynde et nyt sted. Om det er et nyt arbejde, en ny uddannelse eller en ny klasse, så kan man ikke undgå at blive lidt nervøs. Man vil jo gerne gøre et positivt indtryk og komme godt fra start – både socialt og fagligt. Derfor får I nu et par råd, som jeg håber er brugbare for jer nystartede universitetsstuderende – råd, som jeg ville ønske, nogen havde givet mig, da jeg begyndte på min bachelor på CBS for 4 år siden.
Tekst / Simone Falcon, studenterkorrdinator på CBS
Foto / rawpixel, Unsplash
Først og fremmest er der ingen grund til at være nervøs. Jeg ved, at det er en kliché at skrive, men vær dig selv. Da jeg mødte op på CBS, var jeg selv meget fokuseret på at skulle give et godt førstehåndsindtryk og finde nogle venner – helst allerede den første uge. Jeg var så forhippet, at jeg glemte bare at nyde introen og være i det. Det er spild af tid at være nervøs. For folk skal nok finde ud af, at du er ok, selvom du drak dig lidt for fuld på rusturen, eller selvom du var lidt stille de første dage. Efter de første ugers tid har de fleste alligevel smidt masken, og så er det lettere at navigere og finde frem til dem, som man har noget til fælles med.
Når jeg tænker tilbage, ville jeg ønske, at jeg havde haft mere overskud til at udnytte nogle af de sindssygt gode sociale og faglige tilbud, universiteterne har. Der er tilbud på alt fra sportsklubber, loger og studenterorganisationer til lektiecafeer – ja, listen er næsten uendelig. Og alle tilbuddene er skabt til os med det formål at styrke vores sociale og/eller faglige netværk. Jeg var selv for overvældet til at tage stilling til det. De første mange måneder havde jeg nok at gøre med at lære mine klassekammerater at kende, finde rundt på skolen og intranettet, og at finde hoved og hale i alt det læsestof, jeg pludselig skulle igennem. Men gør ikke som mig. Brug lidt af jeres tid på at undersøge de mange udbud, som universitet har, og hvis der er noget for dig – så meld dig ind! Socialisér dig på tværs af klasserne og studieretningerne.
Nu vi lige har rundet det faglige, så er der især én ting, der falder mig ind, og som I bliver nødt til at få ind i hovedet fra starten. Her kommer endnu en kliché: I kan IKKE, og jeg skriver det med stort, nå at læse alt, som underviserne skriver på pensumlisten. Det er fysisk umuligt både at læse 200–300 sider hver dag samtidig med, at I skal følge forelæsninger, lave gruppearbejde, skrive opgaver, passe studiejob og have et socialt liv. Nå ja, og helst også være fysisk aktive. Der er simpelthen ikke nok timer i døgnet til at nå det hele. Derfor må man lære sig at leve med konstant dårlig samvittighed. Den vil være der og plage jer, fra I starter til den dag, I er færdiguddannede. Den bedste måde at overleve den på er at opøve en effektiv skimmeteknik. Dernæst skal I finde ud af, hvad der er vigtigst til hver forelæsning, for de sider/afsnit skal I så læse grundigt. For mig har det virket rigtig godt – inden en forelæsning – at kigge PowerPoints igennem for at se, hvilke emner der er de væsentligste og så gå i dybden med de afsnit.
I bliver nu set på og behandlet som rigtige voksne
At være universitetsstuderende handler i stor grad om selvdisciplin. Det gælder ikke kun læsningen. De fleste studier er uden obligatorisk mødepligt, og det er derfor fuldstændigt op til jer selv, hvor meget I gider dukke op til undervisningen. I princippet kunne I lade være med at komme hele semestret og kun gå til eksamen. Det vil jeg selvfølgelig råde jer til ikke at gøre.
I bliver nu set på og behandlet som rigtige voksne. Underviserne er i princippet fuldstændig ligeglade med, om I er der eller ej. Det er ikke som i gymnasiet, hvor man blev sendt op til rektor, hvis man havde mere end x% fravær. Derfor er det nu helt op til jer selv, hvor meget I vil have ud af det tilbud, som universiteterne stiller til rådighed. I står kun til regnskab for jer selv. Og dog. For på de fleste studier bliver I tilknyttet en studiegruppe. Og hvem har lyst til at være den, som de andre ikke gider arbejde sammen med? Jeg oplevede at være i en gruppe med en medstuderende, der aldrig lavede noget. Vi endte med at smide personen ud af gruppen. Den oplevelse ville vi – og formentlig også personen selv – gerne have været foruden.
Derudover kan jeg huske, at der i gymnasiet var konkurrence eleverne imellem. Nogle ville ikke dele noter og hjælpe hinanden op til eksaminer og så videre. Sørg for, at det bliver anderledes på universitetet. Jeg har selv haft stor gavn af mine medstuderende – især to af pigerne fra min klasse. Vi var en gruppe på tre piger, der altid delte noter, når én var syg. Vi rettede hinandens opgaver, gav konstruktiv feedback, læste op til eksaminerne sammen og præsenterede oplæg for hinanden før de mundtlige eksaminer. Det har helt klart forbedret vores eksamenspræstationer og hævet vores karakterer. Vi lærte rigtig meget af at sparre med hinanden. Hver især havde vi styrker og svagheder. Så mit råd er, at I skal dele og lære af hinanden. Det vil kun gøre studiepresset lettere – især da I alligevel ikke kan nå at læse hele pensum selv.
Alt i alt: Vær jer selv, tag del i de sociale og faglige tilbud, og brug hinanden til at gøre studiepresset mindre. Og så husk at slappe af og at nyde det. I er de heldige, der kom ind. Det skal nok gå alt sammen, selvom det hele er meget overvældende i begyndelsen.