Hvis du læser på en humanistisk uddannelse, har du sikkert lagt mærke til de fordomme og anklager om manglende relevans, som humaniora lider under i medierne. Det er vi ved at være godt trætte af her på Studenterbrød, og i denne artikel vil vi derfor klæde jer på til et humanistisk selvforsvar, som svar på dumme kommentarer.
Tekst / Ida Caroline Hansen
Foto / Youssef Naddam
Udgivet / Oktober 2023
“Læser du humaniora? Så uddanner du dig til arbejdsløshed. Så er dine kompetencer unyttige for samfundet, og din uddannelse er ligegyldig.”
Sådan kan nogle af anklagerne mod humaniorastuderende lyde både i den offentlige samtale og til familiefesten. Anklagerne kan skabe tvivl hos den humaniorastuderende om værdien af den viden og de kompetencer, man har. Derfor har vi på Studenterbrød sat os for at aflive anklagerne en for en.
“Humaniora har ingen nytteværdi for samfundet”
En af de store anklager er, at humaniora ikke har relevans for samfundet. Altså at den viden og de kompetencer, som de studerende kommer ud med, bevæger sig for langt væk fra arbejdsmarkedet og samfundets behov. Anklagen bygger måske på uvidenhed om det arbejde, som færdiguddannede humanister udfører, og modsvaret kunne derfor være at informere om, hvad humaniora er og bidrager med.
Humaniora er læren om menneskelige værdier, forestillinger og deres udtryk i samfund, kultur, sprog og videnskab. Fokus er på det enkelte menneskes erfaring eller perspektiv i en bestemt kontekst. Humaniora hjælper os til at forstå mennesket i samfundet, at forstå os selv og hinanden. Havde vi ikke humaniora, ville vi derfor ikke kunne forstå, hvorfor vi handler, føler og tænker, som vi gør. Det giver humanister en særlig kritisk bevidsthed, der kommer samfundet til gode. For hvordan skulle vi kommunikere hensigtsmæssigt, hvis ingen vidste noget om kommunikation? Hvordan skulle vi samarbejde med andre, hvis vi kun forstår vores eget sprog og kultur? Og hvordan skal vi forstå os selv, hvis ingen formidler vores historie og kultur? Humanister og vores kompetencer er derfor vigtige for samfundet, da vi er essentielle for, at organisationer og enkeltpersoner kan få succes i nutidens samfund og verden.
“Humanistiske kompetencer er ubrugelige i erhvervslivet”
En anden fremtrædende anklage er, at de humanistiske kompetencer er ubrugelige for erhvervslivet. Og enhver humaniorastuderende, der har siddet med næsen i en gammel tekst af Aristoteles eller et digt af Keats på sit studie, har højst sandsynligt haft samme tanke. Ikke desto mindre er anklagen både forkert og som gift for motivationen, og det er derfor vigtigt, at vi afliver den.
Som humaniorastuderende opnår vi nemlig en særlig viden om relationen mellem mennesket, samfundet, sprog og kultur, der giver os en særlig kompetence til at analysere og finde sammenhænge i store mængder af data. Vi har en refleksivitet og et øje for mennesket, som er med til at sikre erhvervslivets fornyelse og forståelse for sine kunder og sit marked. For i det informationssamfund vi lever i, er der brug for mennesker, der kan undersøge og analysere kundens behov og de kulturforskelle, der kan være, samt at bygge bro mellem disse.
Det er derfor humanister, der binder enderne sammen. Det er os som formidler abstrakt viden og skaber kommunikation, der forbinder virksomheden til omverdenen. Når det er sagt, kan vi måske tage ved lære af anklagen om humanioras relevans for erhvervslivet og blive bedre til at sætte ord på vores egen viden, og hvorfor den er relevant i erhvervslivet. For vi har en masse at byde ind med.
”Humanister uddanner sig til arbejdsløshed”
Til sidst har vi den gamle dumme kommentar om, at humaniorastuderende uddanner sig til arbejdsløshed. Det er jo ingen hemmelighed, at det er sværere at finde job som færdiguddannet humaniorastuderende end som færdiguddannet ingeniørstuderende. Ledigheden er højere, det kan vi ikke løbe fra, men påstanden om at alle humanister ender i langvarig lediggang, passer altså ikke.
Som modargument til denne kritik kan vi hente svar fra undersøgelser. I en undersøgelse fra 2019 foretaget af Fagforeningen DM konkluderer de, at humanister over 40 år ikke er mere ledige end folk med andre kandidatuddannelser. Det betyder altså, at den egentlige udfordring for humanister er at få foden indenfor på arbejdsmarkedet.
I et debatindlæg for Altinget beskriver rektor ved Syddansk Universitet og professor i International Politik, Jens Ringsmose, desuden at ledigheden for færdiguddannede humaniorastuderende er historisk lav i dag. Det skyldes ifølge Jens Ringsmose både at optaget på humanistiske uddannelser er formindsket samtidig med at indholdet på uddannelserne har ændret sig. I dag er der nemlig et langt stærkere bånd mellem de humanistiske uddannelser og erhvervslivet blandt andet gennem projektorienterede forløb og skærpede kompetenceprofiler på de enkelte uddannelser.
Det betyder altså, at du som færdiguddannet humanist måske skal forberede dig på at bruge længere tid på at finde dit første job, men ikke at du aldrig kommer i job.
Det var studenterbrøds humanistiske selvforsvar. Vi håber, du kan tage det med dig og bruge det mod andres anklager eller mod din egen tvivl. For dine kompetencer og færdigheder ER relevante og vigtige for både samfundet og erhvervslivet. Derfor er det også en central del af Kommunikation og Sprogs fagpolitik at skabe værdi for og omkring kommunikationsfolk, og de har udarbejdet seks politiker, som du kan læse mere om her.