Hvad sker der, når man er færdig med studiet? Et helt livs skolegang og ovre, og du står på tærsklen til at skulle forholde dig til et ægte voksenjob med forventninger og ansvar. Studenterbrød hjælper dig igennem din kandidatblues, for bare rolig – det er også fedt at være færdig med universitet.
Tekst / Stina Lykke Hyllested Volf
Foto / Eden Constantino
Udgivet / maj 2024
Så kom tiden, du har ventet eller frygtet i fem år. Lige om lidt har du afleveret specialet, og du skal ikke længere læse lange akademiske tekster og skrive eksamensopgaver, mens alle andre nyder solens stråler i sommermånederne. Men det kan også virke uoverskueligt, at du ikke længere skal have din faste gang på universitet, samt at der en masse nye ændringer forholde dig til. Den gode nyhed er, at det faktisk ikke er så farligt som det lyder.
Dagpenge for begyndere
– Meld dig ind med det samme! Vent ikke til du er færdig!
Hvis du ikke allerede har scoret det fede fuldtidsjob eller har et i sigte, kan du søge dagpenge, hvis du har været medlem af en A-kasse i 12 måneder, men der er en række krav du skal opfylde. Det er blandt andet, at du skal være meldt jobsøgende på jobnet.dk, møde op til lovpligtige møder i din A-kasse og jobcenteret, samt opfylde kravene til aktiv jobsøgning. Aktiv jobsøgning betyder at du søger mindst 6 job i løbet af 4 uger, de skal være i Danmark og mindst 3 ud af 6 jobs skal være fuldtidsjobs.
Det er vigtigt at melde sig ind i en a-kasse i god tid, og senest 14 dage efter afsluttet studie, da du ellers kan stå uden indtægt i to måneder, fordi SU’en er forudbetalt og dagpengene er bagudbetalt.
Opdater CV’et
Det en god ide at få støvet CV’et af og få det opdateret, så jobsøgningsprocessen bliver lettere. Mangler du lidt sparring i forhold til dit CV, eller synes du, at det kan være svært at sætte ord på dine kompetencer, og hvad det netop er der gør din profil unik kan du starte med vores onlinestudie i jobsøgning her. Der starter nye flows i juni, august og september, så du nemt kan passe det ind rundt om din tiltrængte ferie. Når du har været igennem forløbet, så book et CV og ansøgningstjek hos Kommunikation og Sprog. Så hjælper vi dig gerne med at få et skarpt CV. Læs mere om det her.
Når CV’et så sidder i skabet, kan du med fordel tjekke Kommunikation og Sprogs jobdatabase, hvor du nemt adgang til over 80 nye job hver uge. Du kan desuden også tilmelde dig vores jobmail, hvor du ugentlig får tilsendt nye job i dit område. Læs mere om vores jobmail her
Tillær dig nye færdigheder
I forhold til hverdagen er der ikke den store forskel i at gå fra studerende til dagpengemodtager, da man går fra selvstudie til at skulle skrive et par ansøgninger om ugen. Tiden kan dog udnyttes til at prøve nogle af Kommunikation og Sprogs webinarer, kurser og arrangementer, så du holder din hjerne i gang og får færdigheder, du kan bruge senere. Og så ser det altid godt ud på CV’et, hvis du ikke bare har siddet derhjemme og spillet computer eller tjekket sociale medier 12 timer om dagen, men i stedet har brugt tiden produktivt.
Brug dine kompetencer og det, du har lært i løbet af din studietid, og sæt det i spil som frivillig eller i vikariater, indtil du lander et betalt job. Det giver energi og gode opgaver på dit CV.
Jeg har fået et job!
Hvis du er så heldig at du har er sikret et job lige efter kandidaten er Kommunikation og Sprog ligeledes behjælpelig med, hvordan du takler overgangen fra studerende til lønmodtager, hvor du med fagforeningens lønberegner kan se, hvad du bør få i løn.
Fagforeningen tilbyder også at læse din kontrakt igennem og sikrer dig at du ikke bliver snydt under sygdom, barsels og lignende.
Sådan får du den bedste start på resten af dit arbejdsliv
For at lette din overgang til arbejdslivet har KS skabt et nyt univers særligt til dig, der er nyuddannet og befinder dig i det første kommunikationsjob. Her finder du blandt andet podcasts, netværk, rådgivning og relevante artikler, der er designet til at guide dig til en succesfuld start på resten af din karriere.
Find det her og meld dig ind i Kommunikation og Sprog i dag, for at få adgang til de mange fordele.