Har du overvejet de danske suffiksers betydninger? Storsnudet, sportsidiot, dansabel, økonomisk, ålborgensisk, fjumregøj. Hvad giver -abel af ekstra dimension til et ord? Hvad indikerer -skab? Og hvordan med et mindregørende suffiks, som kan gøre en ting mindre? Vi har været på suffiksjagt i det danske sprog og kigget lidt på, hvad man gør i udlandet.
Tekst / Emilie Skovly
Foto / Emilie Skovly
Udgivet / Juni 2018
Umiddelbart virker det til, at italienske suffikser har større betydningsbærende forskelle, end suffikserne i det danske sprog. Suffikser er en betydningsbærende ordtilføjelse, man sætter bag på ord. Det er et ekstra element, der bestemmer et ord nærmere. Hvis man i det italienske sprog tilføjer -ino bag på et ord, går ordet fra at være en ting i almindelig størrelse til en lille størrelse. Så en spritzino er en lille spritz. Salute!
Taler du lingvistsk?
Når man gør noget mindre ved at tilføje et led på et ord, er det en diminuativ tilføjelse. Omvendt kan du gøre noget større, og så hedder det augmentativ ordtilføjelse. Det danske sprog har ikke traditionen med at bruge det mindregørende suffiks. Men vi har nogle i form af -ling som for eksempel gæsling og yndling. Men vi siger ikke rigtig ’Skal du have et stykke kageling med?’, og hvis vi så siger ’Nej, sikke en sød lille kattekilling’ er vi så skyldige i pleonasme?
Udenlandske suffikser
Lad mig hurtigt præsentere nogle enkelte sprogs suffikser, inden det handler alt for meget om søde, små ting. For det spanske sprog har også et suffiks, der gør noget mindre: -ito og -ita (alt afhængig af køn). For eksempel er et lille øjeblik et un momentito, det samme gælder på tysk, hvor du kan putte -chenbag på. På mange sprog har disse mindregørende suffikser også en sødhedsfaktor eller en kælenavnsfunktion.
På slovakisk sætter man -ka (ental, hunkøn) eller -ko (ental, hankøn) bagpå ord, for at gøre dem mindre. Som for eksempel Vodka. Vod! -KA! Vodka er lille vand. Voda er vand, roden er vod-, så tilføjes det diminutive suffiks og herefter en endelse, som i dette tilfælde er hunkøn -a: Et voila: Takket være diminutive suffikser har vi ordet vodka.
Fra betegnelse til egenskab
Udover at være diminutive eller augmentative kan suffikser også være med til, at ord ændrer ordklasse. ’Finesse’ er afledt af adjektivet ’fin’ og er kommet over i ordklassen for substantiver. En finesse er en elegant eller smart detalje, eller at der er ’sans for detaljer’. Akkuratesse, som i sig selv er et vidunderligt ord, kommer fra adjektivet akkurat og bliver til substantivet akkuratesse, der betegner denne egenskab eller karaktertræk; at være akkurat. Suffikset -essekan også indikere en kvindelig betegnelse for noget: En baron er en mandlig baron, men sætter vi suffikset -esse bagpå, bliver det til en kvindelig baron: baronesse.
En lille liste, eller hvorfor ikke en listino, over suffikser og dens betydningsbærende element:
-ensisk eller -sk:
Suffikser, der tilføjer et tilhørsforhold til et bestemt land, by, institution eller lignende: Dansk, kinesisk, ålborgensisk, bibelsk, økonomisk.
-abel:
Hvis noget er -abelt, er det foranstående ord i stand til at blive gjort noget ved. Med andre ord; At være dansabel handler om, at du er i stand til at danse. At en sofa er komfortabel gør, at den sofa, du sidder i, har komfort.
-skab:
-skab har mange funktioner. Blandt andet kan et medlemskab til Kommunikation og Sprog eller til fitness betegne en bestemt funktion eller rolle i form af at være medlem et sted. I samme grammatiske betydning har vi også ’værtskab’ og ’ejerskab’. Videnskab og købmandskab er en betegnelse for en udøvelse af en bestemt profession. Nogle -skab-suffikser bruger vi også til at skabe et substantiv ud af et adjektiv: Arrigskab, dovenskab. Mens andre -skab-suffikser bruges til at danne substantiver ud af verber: Morskab.
-else
Suffikset -else bruger vi til at transformere en ordklasse til et substantiv for at indikere en handling eller en proces. Verbet ’befri’ laver vi for eksempel til et substantiv ved at sætte -else bagpå, og det indikerer handlingen, hvor man befrier nogen.
-snude
Det uformelle og lettere nedsættende suffiks -snude giver din -snudede ven en fornemmelse af, at være storsnudet. Storsnudet er en person, man synes er meget overlegen og nedladende over for andre. En københavnersnude er for eksempel en person, der er lidt for glad for kun København.
-idiot:
Apropos fornærmelser; Jubelidiot, sportsidiot og fagidiot er personer, der har én bestemt interesse inden for et felt i en sådan grad, at det er alt for meget. En interesse, som overskygger andre områder — og dermed ved en fodboldidiot ikke så meget andet end det, der omhandler fodbold. -ish.
-gøj
Der er mange ting, der danske sprog ikke har. Til gengæld har vi suffikset -gøj! Det betyder at en person, ofte et barn, har en karakteristisk opførsel, som førsteleddet indikerer. Det kunne for eksempel være en person, der fjumrer eller en, der fjoller. Tilføj -gøj, og du har så en fjumregøj.
Når man er opmærksom på ordsammensætninger, bliver sproget unægteligt mere sjovt. Vi burde da egentlig få et suffiks, der indikerer, at noget er sjovt. Har vi det i forvejen?