Studieliv

Helena Waldau fortæller, at hun og hendes gruppe fra starten af projektet var nysgerrige på studerendes motivation for at tage i praktik. Hun fortæller, at de igennem interviews med studerende kunne se, at der var mange forskellige grunde til at søge praktik:

”Mange af vores informanter var motiverede af, at de enten kunne få et større netværk eller skrive en kendt virksomhed på deres CV. For nogle var det vigtigst at få en stor virksomhed på CV’et. For andre var det rigtig vigtigt, at de fik nogle kompetencer med sig og nogle erfaringer at trække på. Så var det måske ikke så vigtigt, om det var en kendt virksomhed, men mere vigtigt, at de fik lov at arbejde med noget, de kunne tænke sig at arbejde videre med”.

Forventningsafstem fra starten

Det kan virke som en jungle at skulle navigere mellem de forskellige virksomheder for at finde den rigtige praktikplads. Derfor er det ifølge Helena vigtigt at gøre sig nogle tanker om, hvad det egentlig er, man forventer:

”Det er vigtigt, at man — inden man vælger praktiksted — forventningsafklarer med sig selv, hvad det er, man vil have ud af det, og hvad det er, man selv har brug for, for at det bliver et vellykket forløb. Når man så kommer til en praktiksamtale eller læser et opslag, skal man se, om det passer med ens forventninger. Det er også vigtigt, at man gør op med sig selv, om de forventninger, man har, egentlig er reelle. Har man for høje forventninger? Det kan jo også gøre, at man ikke kan få dem indfriet.”

Der er ofte mange om buddet, når det kommer til praktikpladser. Og det er ikke alle, der får den praktikplads, de lige gik og drømte om, men det er ifølge Helena ingen grund til at fortvivle; man kan sagtens få en udbytterig praktik alligevel:

”Hvis det er en del af ens uddannelse, at man skal i praktik, og man kun har ét praktiksted at vælge imellem, så er det jo svært at sige nej til det. Men hvis man snakker med arbejdsgiveren om det, er det de fleste steder, der er villige til at indfri ens forventninger — eller i hvert fald arbejde på det,” fortæller Helena.

Åbenhed på arbejdspladsen

At komme ud i en virksomhed som praktikant kan godt være lidt intimiderende. Man kan føle sig for ung og for uerfaren som den lille, nye praktikant på det store arbejdsmarked. Her skal man huske, at virksomheden i langt de fleste tilfælde gerne vil høre, hvad man har at sige — ellers ville de ikke hyre en praktikant — og at de højst sandsynligt synes, det er fedt, at man viser initiativ. Helena opfordrer til ikke at være bange for at tage en snak med chefen, hvis man har ønsker eller forslag:

”Når man er i praktik første gang, kan man være meget usikker på sig selv. Flere af dem, vi snakkede med sagde: ”Jeg kan jo egentlig ikke noget. Hvad kan jeg egentlig tilbyde?”. Man skal turde snakke med sin arbejdsgiver. Og så er det vigtigt, at der på arbejdspladsen er åbent og frit rum til at snakke. En ting er, at man som praktikant er indstillet på at forventningsafstemme og alt det, der skal til, men hvis virksomheden ikke er klar på at have en praktikant inde, så bliver det rigtig svært for praktikanten. Det er begge parter, der skal indover.”

Ansvar, anerkendelse og sociale relationer motiverer

Helena og hendes gruppe har undersøgt, hvad der skal til for at vedligeholde motivationen under praktik, så man som praktikant ikke mister gejsten undervejs i forløbet. De fandt frem til, at der er en række ting, som virker motiverende, og som virksomheden og praktikanten bør være opmærksomme på. Helena fortæller, at det blandt andet kan gøre en stor forskel at blive inviteret med til fredagsbar:

”De her sociale arrangementer og sociale relationer — hvis man er med til det og føler en relation til arbejdspladsen, så er man også mere motiveret til at dukke op og yde en indsats. Det er både praktikanten selv, der skal forsøge at opsøge det, men også virksomheden og kollegaer, der skal tilbyde det.”

Ifølge Helena er det også enormt vigtigt for motivationen, at man som praktikant bliver tildelt ansvar og bliver anerkendt for det arbejde, man udfører:

”Selvom man som praktikant måske ofte kan virke som den mindste i hierarkiet, så er man rigtig vigtig for virksomheden. Det er vigtigt for praktikanten at få at vide. Ofte lagde praktikanterne vægt på, at de fik ansvar.”

En at gå til med de ”dumme” spørgsmål

Når man er i praktik, har man ofte mange spørgsmål. Og det er nemt at komme til at føle sig som den irriterende spørgejørgen, der konstant forstyrrer sine kollegaer med indlysende spørgsmål. Helena og hendes gruppe opdagede vigtigheden af at have en mentor:

”De praktikanter, der havde haft en mentor undervejs, blev mere motiverede og fik generelt mere ud af deres praktik. Nogle havde en helt formel mentor, hvor de fik at vide, at det er ham her, du skal gå til, hvis der er noget. Andre havde en arbejdsplads, hvor alle kollegaerne var søde til at indtage en uformel mentorrolle. De steder, hvor der hverken var en formel eller uformel mentor, blev det rigtig svært for praktikanten. Det er oplagt allerede til første samtale at forsøge at få en form for mentor, som kan hjælpe en. Det hjælper at have en person, der er åben for de ”dumme” spørgsmål,” siger Helena.

Konflikter og kommunikation

Helena og hendes gruppe undersøgte, hvordan konflikter mellem praktikanterne og deres chef opstod, og kiggede på, hvordan de kunne have været undgået.

”Der var mange af konflikterne, som bundede i, at praktikanterne ikke helt fik de opgaver, som de havde håbet, og ikke fik det ud af det, som de havde forventet. Vi tror, at mange af konflikterne kunne have været løst ved at have forventningsafstemt både før og undervejs. Det lyder så simpelt, men kommunikér på arbejdspladsen, og sig til, hvis der er noget galt,” erfarer Helena.

Fejl og dumheder er velkomne

Når man kommer ud i praktik, vil man selvfølgelig gerne gøre et godt indtryk og vise, at man er kompetent til de opgaver, man bliver tildelt. Men man skal ikke glemme, at praktik er en læringsoplevelse, og det at fejle hører til læring.

”Vi har fået at vide af en informant fra en virksomhed, at mange praktikanter tror, at det hele skal være perfekt. Hun lagde vægt på, at praktikstedet skal give plads til at lave fejl, udforske arbejdsmiljøet og teste ting af. Man skal ikke være så bange for at gøre ting forkert, som nogle af de unge, der kommer ud i praktik, kan være, fordi de har den her 12-talskultur, hvor alt skal være perfekt. Ifølge vores informant burde praktik give plads til at dumme sig lidt, gøre ting forkert og så lære af det,” fortæller Helena.

Helena og hendes gruppemedlemmer Matilde Bugge Nielsen, Ida Baunehøj Dyberg Christiansen, Amanda Lysén Clausen og Sofie Gøgsig Holmsberg har udarbejdet en guide til en udbytterig praktik til studerende og virksomheder, som du finder her.

Hvis du har spørgsmål i forhold til praktik, kan du altid kontakte Kommunikation og Sprog; vi hjælper også med udarbejdelse af kontrakt. Læs mere om det her.