De fleste af os har dage, hvor vi kan læse den samme sætning 10 gange uden at blive klogere på dens indhold. Det findes der desværre ikke nogen magisk løsning på, men til gengæld har den kognitive psykologi en forklaring på, hvorfor det kan være svært at holde fokus og anbefalinger til, hvordan vi giver vores koncentrationsevne de bedste forudsætninger.
Tekst / Line Skydsgaard
Foto / Artem Maltsev
Udgivet / februar 2020
Artiklen er baseret på kapitel seks i bogen ”Cognition” af Mark H. Ashcraft og Gabriel A. Radvansky fra 2006.
Den kognitive psykologi beskæftiger sig med menneskets adfærd og forsøger at forklare, hvorfor vi opfører os, som vi gør ved at undersøge, hvilke processer der ligger bag vores viden og tanker. Man kan sige, at den arbejder med det, der ligger imellem udefrakommende stimuli og den måde, vi responderer på den.
Opmærksomhed, koncentration eller fokus er et af de områder, som den kognitive psykologi har interesseret sig for længst, fordi det ligger til grund for en masse andre emner som hukommelse og læring. Selvom det er et bredt område, kan fokus defineres som den kognitive proces at fokusere eller koncentrere sig om noget bestemt – for eksempel at læse en tekst – og ignorere irrelevant stimuli.
Automatisk opmærksomhed
Vi møder konstant mere information, end vi kan nå at registrere. I ethvert øjeblik bombarderes vi med sanseindtryk udefra og tanker, minder og idéer indefra.
Derfor kræver det at koncentrere sig om noget bestemt, at andre ting ignoreres. Forestil dig for eksempel, at du aktivt skulle tænke over hvert sanseindtryk, du modtager, når du kører bil. Hvordan alle de andre biler ser ud, vejret, samtlige træer, du kører forbi og så videre.
Hvis dit fokus er delt mellem så mange forskellige ting, bliver det svært at udføre den opgave, du er i gang med: at køre bil.
Heldigvis er vores hjerner sådan indrettet, at vi automatisk retter vores opmærksomhed mod det, som vurderes mest relevant – vi har ’automatisk opmærksomhed’. Det er den evne, der gør os i stand til at fokusere på, hvad vores samtalepartner siger, selvom vi står i et rum fyldt med mennesker, der snakker.
Det er også automatisk opmærksomhed, der får os til at reagere, når vi hører vores eget navn på tværs af lokalet, selvom vi egentlig var midt i en samtale.
Vores hjernes kapacitet er begrænset
Når vi lærer noget nyt eller udfører en kompleks opgave, bruger vi store dele af det, der simplificeret kan kaldes vores kognitive kapacitet eller vores hjernes ”hestekræfter”.
Vores evne til at multitaske og bearbejde flere forskellige informationer samtidig er meget begrænset, fordi vores kognitive kapacitet er begrænset.
At vi mennesker har automatisk opmærksomhed, hjælper os med at få så meget som muligt ud af vores kognitive kapacitet ved at henlede opmærksomheden på det, som er relevant.
Når automatisk opmærksomhed udfordrer
Det meste af tiden er den automatiske opmærksomhed en hjælp for os; den forhindrer, at vi bliver totalt overstimulerede af al den information, vi konstant møder, og hjælper os med at fokusere vores kognitive kapacitet på én opgave af gangen.
Men den automatiske opmærksomhed vil ikke altid det samme, som vi gerne vil.
Sidder du for eksempel på en stille læsesal og forsøger at fokusere på at forstå en kompleks akademisk tekst, kan den automatiske opmærksomhed finde på at omdirigere din kognitive kapacitet fra teksten og hen til din sidemakker, hver gang hun pudser næse.
Denne automatiske omdirigering sker oftere, når vi beskæftiger os med noget kedeligt eller noget udfordrende.
Derudover sker den logisk nok også oftere, når der er mange distraktioner i vores omgivelser, eller vi måske lige har oplevet noget, som optager vores tanker og får os til at dagdrømme.
Telefonen stjæler fokus
Det er ikke kun vores omgivelser og vandrende tanker, der stjæler vores kognitive kapacitet fra det, vi forsøger at fokusere på.
I et eksperiment fra 2017, der meget passende hedder ”Brain Drain: The Mere Presence of One’s Own Smartphone Reduces Available Cognitive Capacity”, fandt en gruppe forskere ud af, at den blotte tilstedeværelse af vores mobiltelefon optager dele af vores kognitive kapacitet.
I eksperimentet var der tre forskellige forsøgsbetingelser. I den første havde forsøgspersonen sin telefon liggende på bordet foran sig, i den anden lå den i tasken ved siden af bordet, og i den sidste lå telefonen i et andet lokale. I alle betingelser var telefonen sat på lydløs, og forsøgspersonerne blev bedt om at udføre nogle tests.
Resultaterne viste, at placeringen af telefonen påvirkede forsøgspersonernes testresultater; jo tættere telefonen var på forsøgspersonen, jo dårligere klarede han eller hun sine tests.
I de tilfælde, hvor forsøgspersonerne klarede sig bedst, lå telefonen i et andet lokale, og i dem, hvor de klarede sig dårligst, lå telefonen på bordet foran dem.
Forklaringen på det er, at selvom telefonen bare ligger stille på bordet eller i tasken, bruger vi stadig kognitiv kapacitet på at holde øje med, om der måske tikker en besked eller notifikation ind.
Giv din koncentrationsevne de bedste forudsætninger
Tendensen, vores telefoner har til at ”dræne” vores kognitive kapacitet, kan lære os, at vi skal lægge telefonen så langt væk som muligt, når vi gerne vil fokusere på noget – for eksempel at studere eller at lytte til en ven. For selvom den ser uskyldig ud, når den ligger på bordet, optager den dele af vores kognitive kapacitet og forhindrer os i at holde fokus.