Studieliv

Hvorfor vælge studiebolig?

Der er mange ting at overveje, når man skal have et nyt sted at bo. Vil du helst bo alene eller sammen med andre? Vil du have dit eget køkken og bad, eller har du mod på at dele med andre på gangen? Hvor meget vil du betale? Hvor må det ligge?

De fleste studieboliger er indrettet således, at du som minimum har dit eget værelse og bad. På kollegier er det normalt at dele et køkken med en håndfuld andre studerende, mens der også findes studielejligheder, hvor du har din helt egen lejlighed med både køkken og bad. I en studiebolig skal du opfylde en række krav: som regel skal man være studerende på en videregående uddannelse med minimum et år tilbage af sine studier, mellem 18 og 35 år, og man må ikke tjene over et bestemt beløb om året. Vær opmærksom på kriterierne for den specifikke bolig eller forening, du skriver dig op til.

Kollegieværelser er som regel lidt billigere, netop fordi de er mindre, og man deler køkken – og i sjældne tilfælde bad – med andre studerende. Hele studielejligheder er ofte dyrere, i og med at du ofte har mere plads og har hele boligen for dig selv. Ingen regler uden undtagelser, men det er som udgangspunkt godt at have de to forskellige slags boligers fordele og ulemper in mente, inden du begynder din søgning.

Det er vigtigt at overveje, hvad der betyder meget for dig. Især hvis du vil bo i en af de større byer, kan du være nødsaget til at gå på kompromis, for konkurrencen om de fedeste studieboliger kan være hård. Vil du gerne bo tæt på byens centrum og/eller dit campus? Vil du have hele boligen for dig selv? Eller er det måske prisen, der betyder mest for dig? Uanset hvilke parametre, der fylder, må du gøre op med dig selv, hvilke af dem du er villige til at skrue ned på forventningerne til.

Boliggaranti, hvis du er tilflytter

Der er flere byer, der enten har boliggaranti eller tag-over-hovedet-garanti (TOH-garanti) for studerende, der flytter til byen. Det kan være en kæmpe hjælp i ræset om at finde en bolig, da du via garantien har noget at falde tilbage på, hvis du ikke når at finde noget i tide til studiestart. Garantien er som regel ikke de mest attraktive boliger i byen, men består af boliger, der har kortere venteliste end normalt, hvor du som tilflyttende studerende kan få fortrinsret på ventelisten.

Læs mere om boliggarantien i Aarhus, Aalborg og Odense.

Lokale kollegieboligselskaber

Hvis du har besluttet dig for at søge et kollegieværelse, er der flere måder at komme i betragtning på. Hvis blot du ønsker et hvilket som helst kollegieværelse med et fællesskab, kan du med fordel bruge de nationale og lokale ventelistesystemer. s.dk står for ventelister til kollegier i både København, Roskilde, Aarhus og Aalborg, mens Kollegiernes Kontor i København kun er for studieboliger i København.

Der findes også kollegier, som ikke bruger ventelistesystem, men som lukker folk ind på baggrund af ansøgninger for at sikre diversitet på kollegiet. Hvis du har set dig lun på en specifik lokation eller et kollegie, kan det være værd at undersøge, om man kan komme i betragtning ved at skrive en motiveret ansøgning direkte til kollegiet.

Hos de fleste ventelister kan man skrive sig op enten 3 eller 6 måneder, inden man starter/forventes at starte på sit studie, også selvom du ikke har fået din optagelse bekræftet.

Hel studiebolig

Hvis du ikke ønsker at bo på kollegie, men gerne vil have din helt egen lejlighed, kan ventelisterne fra før også bruges til at søge efter disse. Derudover har mange almene boligselskaber som KAB også studieboliger, man kan skrive sig på venteliste til, og findbolig.nu administrerer også ventelister til studieboliger. Mange almene boligselskaber får deres ventelister administreret af en tredjepart såsom s.dk. Det kan være værd at undersøge, om der findes boligselskaber med ungdomsboliger i nærheden af dig, og hvordan man søger dem.