Sprog

Sommerferien er over os, positivprocenten er lav og vaccineudrulningen er i fuld gang. Danmark har god epidemikontrol, siger den medieudnævnte ’coronageneral’ Søren Brostrøm i et af de vante pressemøder. Men vi skal også være opmærksomme på den nye coronamutation, som nu hedder Delta, for den kan skabe nye ukendte smittekæder.

Sådan lyder det daglige hverdagssprog under krisen fyldt med corona-ord, og de fleste forstår det nok. Men tænk dig at have læst eller hørt det samme før krisen. Vi er vel flere, som føler, at vi har gennemført en sundhedsfaglig uddannelse siden nedlukningen for at kunne forstå det.

Sproget har påvirket os til at tro, at vi er skarpe hverdagseksperter, for ifølge seniorforskeren Eva Skafte er fagordene blevet almeneje blandt danskerne.

Corona-ord

Corona har ført til få nyopståede ord, for vi danskere har vænnet os til at bruge de ord, som er opstået fra tidligere sundhedskriser. ”Det er ikke sådan, at vi har 100 nye ord, som vi vil rende rundt og bruge. Og det har egentlig været lidt overraskende,” siger Eva Skafte.

De få nyopståede ord kan kaldes corona-ord. Her pointerer Skafte, at der er der opstået mange ord, hvor vi sætter corona foran et allerede kendt ord. Coronatest osv. Det er ord, som beskriver den situation, som vi er i nu, men som udelukkende vil blive brugt under den nuværende pandemi.

Der er sundhedsfaglige ord, som er blevet almeneje blandt danskerne. Det kan være fagord som værnemidler eller flokimmunitet, som selv elever i 4. klasse forstår. Det er gamle ord, men fordi de bruges mere under corona, kan de føles som nye ord.

Er corona-ord kommet for at blive?

Corona har påvirket det danske sprog lidt, mener seniorforskeren. Mange af de ord, som er blevet dannet under pandemien, er det som kaldes lejlighedsdannelser. Det betyder, at ordene udelukkende passer til situationen her og nu. I fremtiden vil vi kunne bruge samme sprog, når vi taler om coronapandemien, men ellers er det kun få ord, som vil blive i vores hverdagssprog ifølge Eva Skafte.

Sproget vil gå tilbage til normalen ligesom landet genåbner, hvor vi i mindre grad behøver at snakke om coronaturister, trappekaffe og værnemidler. Det siger Eva Skafte, der mener, at mennesker bruger sproget til at omstille sig til en vanskelig situation.

Hun fortsætter:
”Trappekaffen er næsten allerede væk, jeg tror ikke folk taler om det længere. I stedet vil de bare sige, hvor de mødes,” siger hun og beskriver, hvordan flere ord langsomt vil forsvinde, fordi vi ikke har behov for dem længere.

Ifølge Skafte vil det danske sprog beholde de ord, som specifikt er knyttet til krisen. Det er konkrete corona-ord, der vil beskrive den situation, som vi alle har befundet os i. For at kunne fortælle om krisen i fremtiden, vil vi bruge corona-ord som coronatest, coronaturist osv.

Vi har prøvet det før

Historisk set har vi oplevet kriser, som også midlertidigt har påvirket vores sprog. Her er det særlige begivenheder, hvor specifikke ord knytter sig til tiden. Det samme vil gælde for coronakrisen.

”I forbindelse med anden verdenskrig var der nogle ord, som særligt blev knyttet til det. En ’værnemager’ for eksempel eller ’rationering’. Det er ord, som vi knytter til den tid, vi er i og efter. Det er som regel større begivenheder, hvor der er ord, som vi særligt har brugt,” siger seniorforsker Eva Skafte.